PHP og MySQL

Denne artikel er den anden i min jagt på at få min egen hjemmeside. Egentlig er det en form for efter-rationalisering da du nu sidder og kigger på den.

Næste skridt må være at få et programeringssprog og på WebCafe.dk er der en introduktion til PHP, som fortæller at for at få dette kraftfulde stykke værktøj skal jeg installere både PHP og MySQL på min pc.

Installation af PHP efter WebCafe.dk anvisninger voldte ingen problemer. Dog gælder det om at holde tungen lige i munden og få alle tilpasninger og konfigurations filer på plads.

Derimod gav installation af MySQL en del problemer og installations artiklen måtte studeres nøjes og WebCafe’ens debatforum måtte konsulteres flere gange inden den rigtige version blev fundet og installeret korrekt.

Problemet er at Installationsvejledningen for MySQL ikke er blevet opdateret og der er kommet ny versioner til som har et helt andet udseende end det som beskrives. Samtidig skal man passe på med versionerne. Jeg endte på version MySQL-4.0.24-win fordi det blog-program som denne side er skrevet i, ikke kan håndtere de nyere versioner (Det gode råd må derfor være: vælg ikke den nyeste version da dette kan give problemer med andre programmer og med webhoteller som måske heller ikke kører på der sidste nye)

På trods af dette, gik installationen smertefrit – næsten fordi, Databasen nægtede at starte. Løsningen fandt jeg i hjælpefilen WINMYSQLADMIN.hlp, så jeg måtte afinstallere MySQL og begynde forfra, også virkede det.

Her er den rigtige rækkefølge for installationen:
1) Installer MySQL
2) slet my.ini i C:\WINNT (bemærk! jeg har win2000pro)
3) stop Apache
4) start WinMySQLAdmin.exe
5) Et ekstravindue – quick Setup – popper op – skriv et usernavn og password.
6) tjek my.ini (som nu er blevet dannet) ved hjælp af WinMySQLAdmin
7) i config.inc.php under phpMyAdmin ændres “user” til ‘root’ og “password” til ” (ingenting)
8) Genstart PC.

Tredie program som jeg installerede var phpMyAdmin-2.2.7-pl1. Også her er der en installationsvejledning på WebCafe.dk. Med phpMyAdmin, kan man administrere sin MySQL- database på serveren via en browser(firefox, IE), især da jeg ikke føler mig helt tryg med de gammeldagds kommandolinjer og på browseren kan kommandoerne på MyAdmin kan indstilles til Dansk.

Nu kører min browser så på min egen computer og jeg er klar til at lave hjemmesider.

Ha en god dag

Mikael

Server på egen PC

Denne artikel er den første som beskriver min jagt på at få min egen hjemmeside. Egentlig er det en form for efter-rationalisering da du nu sidder og kigger på den.

Det første man skal skal ha er vel en webserver?
Både ja og nej – Det færdige produkt skal ud på en webserver på internettet for at kunne ses, men sådan en kan jo også kaldes for et web-hotel og plads på sådan et kan man købe ude i byen.

www.webcafe.dk er der en artikel om hvordan man får installeret en web-server på sin egen pc. I artiklen vises, hvordan man installerer en Apache-server, som er et gratis program.

Fordelen ved at have sin egen server er, at man hurtigere og enklere kan opbygge sit website i fred uden at skulle koncentrere sig om at uploade til en extern server, og med min relative langsomme interne-forbindelse spares der tid.

Ulempen er at når siderne er færdige skal de flyttes til et offentligt sted så siderne kan ses af andre. (måske kan man også gøre sin egen pc til en offentlig web-server -det vil jeg undersøge senere)

Artiklen er nem at følge og serveren virkede første gang jeg brugte den.

Men, hvis du selv vil installere server programmet så vær lige opmærksom på følgende:

dine web sider skal placeres i “..\Apache\htdocs”

Hvis din startside hedder andet end index.html skal den defineres. Åbn ..\Apache\conf\httpd.conf” med en editor (notebook eller lignende). find omkring linie 385 følgende:

< /ifmodule mod_dir.c >
              DirectoryIndex index.html
          < /ifmodule >

Ændr indholdet her til

< ifmodule mod_dir.c >
              DirectoryIndex index.php index.php3 index.phtml index.shtml index.html index.htm default.htm

(Du kan ikke bruge “Cut &Paste” her da jeg har måttet skrive teksten med specialtegn for at få tekstenfrem så den ikke forstyrer billedet på skærmen))

gem filen og genstart Apache

ha en god dag

Mikael

klinkefabrikken

Indlæg har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 21-03-2005

Var forbi klinkefabrikken i det dejlige forårsvejr.

Det er en håbløs gammel klausul der er i leje-kontrakten. Der skal ikke længere udvindes råstoffer fra den bornholmske grund. Katastrofer har vi fået nok af – se bare Ringedalen: Danmarks eneste højderyg er forsvundet.

I Muleby kaldes katastroferne: Rubinsø, Safirsø og Smaragdsø

Hvad er det egentlig OA og PL-beton ønsker?
billig lagerplads.

Rabækken-erhvervspark har pladsen og er beregnet til introduktion af nye erhvervstiltag brug det.

Hasle klinker ligger i et naturskønt område. Jævn bygningerne med jorden og omdan området et et feriecenter med aktiviter såsom: badeland, put&take fiskeri, marina, naturvandring, optimistjolle-sejlads,…

ha en god dag

Om at producere på Bornholm

Indlægget har tidligere været offentliggjort på tv2bornholm.dk den 23-03-2005

Om at producere på Bornholm

Forestil dig en vare, det kan være syltede rødbeder eller beton-elementer til badeværelsesmoduler.

Hvis varen kan sælges overalt i Danmark betyder det at 0,8% af varen kan sælges på Bornholm. Hvis fabrikken ligger på Bornholm så skal mere end 99% af varerne ud og sejle med Bornholmstrafikken.

En fabrik på Bornholm skal altså indregne fragten i sin produktionsomkostninger. Dette kan så modregnes ved lavere husleje, lavere løn, og færre miljøkrav!

Jeg vil ikke ha mindre i løn og jeg vil ha miljøkravene overholdt, så tilbage er der kun huslejen!, så hvis vi vil ha jobs som i resten af Danmark må der gives støtte til erhvervene.

Eller –

Hvis der nu sammen med produkterne kan sælges historier, så betyder husleje, løn og miljøkrav ingenting, se for eksempel på den regionale madkultur: Bornholmer lam, Hallegårds spegepølser, Allara rapsolie, St.Clemens Bleu, …

Fordelen ved at sælge historier er at man ikke behøver at producere “det hvide ud af øjnene” for at skabe et overskud og det er den vej vi på Bornholm vi bliver nød til at gå.

Bornholm som varemærke (er det det som oversat til engelsk bliver til BornholmsBrand?)

Ha en god dag

Alkohol og ID-kort

Indlægget har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 07-04-2005

Jeg synes at det er en succes at der kun er udleveret 9 ID-kort.

Det ville ha været en fiasko, hvis der var solgt flere.(det er jo forretningernes ansvar kun at sælge spiritus til voksne over 16 år og om de stoler på den voksnes legitimatin)

Der var i tv i går en fortaler for at udlevere kortet til alle når de bliver 16 år – men det vil jo være det samme som at opfordre de 16 årige til at drikke.

Jeg erkender at der er et problem med nogle unges alkoholvaner, hvilket min kone også bekræfter når hun har været i byen som Natteravn, men langt de fleste opfører sig ordentligt.

Omkring drikkeri, så observerede jeg det største problem i forbindelse med Idræts- og Kulturnatten sidste år. Voksne havde sendt deres børn i byen i den tro at der var ordnede forhold at bevæge sig rundt i byen under – men tværtimod. For eksempel havde Netto længe åbent den aften og de 17-18 årige gik ind, købte øl og sad så skjult af mørket og solgte videre til andre – 10 kr stk.

I forslaget til ny lukkelov mener regeringen at alkohol-salg skal gives fri. Mon der er nogen der så vil åbne en 11-7 butik som vil sælge øl, vin og spiitus til købmandspris? Det kunne måske blive en god forretning når man pludseligt kan få 10 gange så mange genstande midt om natten – stakkels restauratører!

Politiken.dk skriver i en artikel 29. marts 05 med overskriften: Unges misbrug styres af ”de andre”:
“Forsøg viser, at unge har vildt overdrevne forestillinger om deres jævnaldrendes forbrug af tobak, alkohol og forbudte stoffer og derfor selv påvirkes til at gøre noget, de ikke har lyst til. (Ringsted Forsøget)”

Jeg tror en del af de unges forestillinger kommer fra mediernes – herunder TV2Bornholmn – fremstilling af hverdagen. 9 unge har købt ID-kort, over 200 er medlem af en spejderforening, flere tusinde er medlem af en sportsforening.

Ha en god dag