<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til: Kinas stigende forbrug banker olieprisen i vejret</title>
	<atom:link href="http://boldt.325.dk/index.php/20050415/9/feed" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://boldt.325.dk/index.php/20050415/9</link>
	<description>Bornholm - Ã˜stersÃ¸en - Europa - Verden</description>
	<lastBuildDate>Sun, 25 Apr 2010 09:40:28 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.1</generator>
	<item>
		<title>Af: Mikael Boldt</title>
		<link>http://boldt.325.dk/index.php/20050415/9/comment-page-1#comment-3</link>
		<dc:creator>Mikael Boldt</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 15 Apr 2005 11:32:52 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://127.0.0.1/blog/?p=9#comment-3</guid>
		<description>Tidligere udgivet pÃ¥ ingeniordebat.dk Fre Mar 04, 2005

SÃ¥ nyheden med ovenstÃ¥ende overskrift pÃ¥ JydskeVestkysten

Citat:
Kinesere bruger toiletpapir - men er det noget skidt?
SHANGHAI: Kineserne er begyndt at bruge toiletpapir, og det er bÃ¥de godt og skidt.

- Jeg er glad for at se, at mange unge mennesker er begyndt at bruge papir. Det er et tegn pÃ¥ den sociale udvikling og har hjulpet med at forbedre vor industri, siger Wang Yegin, vicedirektÃ¸r i Shanghais Papirhandel Forbund.

Men ifÃ¸lge avisen China Daily udtrykker Wang ogsÃ¥ bekymring for det Â»store trÃ¦forbrugÂ«, som papirbruget koster. Han taler om, at der mÃ¥ tages ny teknologi i brug. Blandt andet er der dukket en fabrik op, der laver papir af halm.

/ritzau/AFP


sÃ¸gte sÃ¥ efter den samme nyhed pÃ¥ nettet og faldt over Landbrugsavisens version:
Citat:
Kinesernes forbrug af toiletpapir truer skovbestanden
Kineserne bruger toiletpapir som aldrig fÃ¸r, og mÃ¥ derfor finde alternative materialer, hvis skovene ikke skal svinde ind.

Flere og flere kinesere er begyndt at bruge toiletpapir. Det udgÃ¸r en trussel mod skovbestanden, hvis der ikke udvikles alternative rÃ¥varer i papirproduktionen, udtaler Wang Yueqin fra Shanghais papirhandlerforbund, ifÃ¸lge atl.nu

Alene i Shanghai bruges der cirka 80.000 ton papirmasse eller 300.000 ton tÃ¸mmer for at producere toiletpapir, der rÃ¦kker i bare et Ã¥r.
Eksempler pÃ¥ alternative rÃ¥varer i papirproduktionen kan vÃ¦re halm eller sukkerrÃ¸r.


ha en god dag

Mikael Boldt</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Tidligere udgivet pÃ¥ ingeniordebat.dk Fre Mar 04, 2005</p>
<p>SÃ¥ nyheden med ovenstÃ¥ende overskrift pÃ¥ JydskeVestkysten</p>
<p>Citat:<br />
Kinesere bruger toiletpapir &#8211; men er det noget skidt?<br />
SHANGHAI: Kineserne er begyndt at bruge toiletpapir, og det er bÃ¥de godt og skidt.</p>
<p>- Jeg er glad for at se, at mange unge mennesker er begyndt at bruge papir. Det er et tegn pÃ¥ den sociale udvikling og har hjulpet med at forbedre vor industri, siger Wang Yegin, vicedirektÃ¸r i Shanghais Papirhandel Forbund.</p>
<p>Men ifÃ¸lge avisen China Daily udtrykker Wang ogsÃ¥ bekymring for det Â»store trÃ¦forbrugÂ«, som papirbruget koster. Han taler om, at der mÃ¥ tages ny teknologi i brug. Blandt andet er der dukket en fabrik op, der laver papir af halm.</p>
<p>/ritzau/AFP</p>
<p>sÃ¸gte sÃ¥ efter den samme nyhed pÃ¥ nettet og faldt over Landbrugsavisens version:<br />
Citat:<br />
Kinesernes forbrug af toiletpapir truer skovbestanden<br />
Kineserne bruger toiletpapir som aldrig fÃ¸r, og mÃ¥ derfor finde alternative materialer, hvis skovene ikke skal svinde ind.</p>
<p>Flere og flere kinesere er begyndt at bruge toiletpapir. Det udgÃ¸r en trussel mod skovbestanden, hvis der ikke udvikles alternative rÃ¥varer i papirproduktionen, udtaler Wang Yueqin fra Shanghais papirhandlerforbund, ifÃ¸lge atl.nu</p>
<p>Alene i Shanghai bruges der cirka 80.000 ton papirmasse eller 300.000 ton tÃ¸mmer for at producere toiletpapir, der rÃ¦kker i bare et Ã¥r.<br />
Eksempler pÃ¥ alternative rÃ¥varer i papirproduktionen kan vÃ¦re halm eller sukkerrÃ¸r.</p>
<p>ha en god dag</p>
<p>Mikael Boldt</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Mikael Boldt</title>
		<link>http://boldt.325.dk/index.php/20050415/9/comment-page-1#comment-2</link>
		<dc:creator>Mikael Boldt</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 15 Apr 2005 11:31:29 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://127.0.0.1/blog/?p=9#comment-2</guid>
		<description></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Tidligere udgivet pÃ¥ ingeniordebat.dk Ons Feb 16, 2005</p>
<p>Da jeg i begyndelsen af 90â€™erne arbejdede pÃ¥ nogle af de fÃ¸rste Ã¸st-stÃ¸tte projekter i Rusland mÃ¸dte jeg en professor og direktÃ¸r for det russiske miljÃ¸- og energi ministerium, som sagde: â€?Den stÃ¸rste fejl som Marx og Engells begik var at sige, at ingen mÃ¥ tjene profit pÃ¥ naturens ressourcer. NÃ¥r man siger sÃ¥dan, siger man samtidigt at naturens ressourcer er uendelige â€“ hvilket de jo ikke erâ€?.</p>
<p>Faktisk skal vi i Danmark ikke vÃ¦re kede af at energipriserne stiger, det er nemlig til gavn for os. Danmark er pÃ¥ grund af tidligere tiders energi-kriser blevet et energi-eksporterende land og er foran pÃ¥ den alternative energiproduktion, men pÃ¥ grund af stagnerende energipriser er forspringet blevet mindsket. Sidste Ã¥r blev der kun givet statsstÃ¸tte til etablering af 4 vindmÃ¸ller â€“ skal antallet af vindmÃ¸ller Ã¸ges og nye alternative energi-former udvikles skal prisen for energi vÃ¦re hÃ¸j for at gÃ¸re dem rentable/profitable.</p>
<p>I dag er Kyoto aftalen trÃ¥dt i kraft. Vi har erkendt at alle lande mÃ¥ stÃ¥ sammen for at beskytte miljÃ¸et og skal aftalen virke er det nÃ¸dvendigt med hÃ¸jere energi-priser â€“ simpelthen fordi det er det eneste redskab vi rÃ¥der over til at begrÃ¦nse brugen og forureningen..</p>
<p>MiljÃ¸styrelsen har beregnet at, hvis 20 procent af husstandene i Danmark skifter til nye lavenergi vinduer, sÃ¥ kan CO2 udslippet reduceres med mere end 400.000 ton om Ã¥ret.</p>
<p>Ha en god dag</p>
<p>Mikael Boldt</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>

