I Marts måned var der et fyraftensmøde for forældrene til børnene i 5. og 6. klasse på Åvangsskolen.
Foredragsholder var Psykolog Jens Hansen måske mest kendt som idræts psykolog/expert på DR-sporten.
billedtekst: Jens Hansen Anbefalet iscenesættelse: Afklaret romantikker, i god fysisk form.
På Åvangsskolens hjemmeside har der været udgivet nogle noter fra foredraget, men på grund af for lidt plads er de igen slettet. Men jeg har sikret mig et eksemplar:
Pubertet på godt og ondt
Fyraftensmøde med: Psykolog Jens Hansen
for 5. og 6. klasses forældre.
De unges for hold til voksne.
De unges forhold til andre unge.
De unges forhold til livet og sig selv
Jens Hansen fortalte blændende om det psykologiske spil vi kører i familien og i skolen.
Der var belærende historier, erfaringer, men også gode forslag til, hvordan vi kan forebygge, støtte og takle disse problemer.
Psykolog Jens Hansen sendte, på vores fyraftensmøde den 10. marts, en hel masse tanker, ideer og løsninger igennem vore hoveder, som vi har forsøgt at fælde ned til nærmere fordybelse.
Var du med til mødet kan du måske også bruge nedenstående notater:
Forældre er usikre.
Når børn bliver glade eller hyler op er det for at få et modspil.
Min tanke er at gøre forældre sikre i opdragelsen.
Forældre er pinlige.
Halvdelen af hjemmene styres af de 2-årige.
De kræver et kvalificeret modspil.
Kærlighed er også at sige nej.
Forældre vil gerne være gode værter.
Vi har kun ønskebørn, derfor føler vi os ansvarlige for deres ve og vel.
Mændene på banen.
Mændene trækker sig mere og mere fra opdragelsen.
Med bagtanken: “Du får ret, jeg får fred”
Det er forkert vi må have mændene på banen igen.
(uddybet i bogen: Hansen, Jens: “Nu er det nok”)
Kong Barn.
Vi lever i “Kong Barns levetid”, og servicen i mange hjem er enormt høj.
Mange vil ikke på lejrskole eller efterskole for servicen her er får dårlig.
Vi må lære børnene at blive selvhjulpne. En 12-årig kan godt lære at bruge en vaskemaskine.
Mange børn er teknisk dygtigere end voksne. De er gode til mobiltelefoner.
Iscenesættelse.
De skal iscenesætte sig. Man skal være én.
Det kan ske f.eks. ved hjælp af den nyeste Nokia
Behovet for det nyeste bliver vanskeligere og dyrere. Situationen bliver håbløs.
Lær barnet at kæmpe. Giv det selvtillid. Lær det at blive selvhjulpet.
Selvhjulpet og selvtillid hører sammen.
Derfor er det vigtigt at barnet f.eks. transporterer sig selv.
Så har man ydet noget for at være der. Større tilfredsstillelse.
At yde for at nyde
Øv-bøv personen. Kritiserer altid uden selv at komme med forslag.
Lader ægtefællen bestemme feriested for så at brokke sig bagefter.
Øv-bøv piger er snigere, Øv-bøv drenge er bavianer.
De kan styre en klasse. Har en voldsom magt ved at kritisere andre.
Men de har kun magt fordi de har medløbere. Hoffet.
Lær barnet ikke at være medløber.
Angst for selv at blive ramt.
Problemet er at de identificerer sig med aggressor.
Som vi så det ved Clark Olufson gidseltagningen. Stockholm-syndromet.
Man fedter for aggressor for ikke selv at blive ramt.
Midlet hedder “civil koration”. At ikke være bange for at være anderledes.
Destruktionen af “Isdronningens” eller “Tyrannens” magt handler om ikke at bøje sig for hoffet.
Lær at takle modgang.
Børnene skal lære at psykeregulere, “coping”, finde det indre gode humør.
Lære evnen til at komme igen, ikke lade sig slå ud. Lær at takle modgang.
Forældre kan f.eks. lære at glæde sig over de grå hår, rynker skabe den indre solstråle.
Denne evne udvikles ved modspil. Det får vi for lidt af i dag.
Vi skal ha hjælp. Krisehjælp, til modgangen.
Giv barnet et kvalificeret modspil, så det lærer at psykeregulere.
Normer i opløsning.
I dag er der opløsning i normer. Grimt sprog og alt er tilladt. Det giver usikkerhed.
Men snak med andre forældre, om fælles normer.
Det psykologiske spil
Splitning mellem skole – hjem, far – mor er farlig. Børn bruger det i det psykiske spil.
Psykisk magtanvendelse er tilladt i dag. Piger dygtigere til det end drenge.
For at sønnerne skal klare sig må de lære det psykologiske spil.
Fejltrin giver rabatmærker. Rabat mærker giver ret til at være ond.
Kvinder kan huske et rabatmærke i 30 år.
Kvinder keder sig i parforholdet, når de har rundet de tredive.
De kræver kvalificeret modspil.
Manden giver hende ret og for at få fred, men vi må få fædrene på banen.
Ellers havner han selv i mor – søn forhold, hvor mor bestemmer det hele.
Mænd har følelsesmæssigt forhold til tøj. Det forstår kvinder ikke.
Derfor forstår de ikke værdien af den gamle jakke.
Giv hende et kvalificeret modspil:
Tag gardinerne ned – kys ikke farvel – indrøm at hun er for tyk.
Det er kvalificerede modspil.
Kvinder opdrager en dreng til en mand, hun ikke selv vil falde for.
Mændene skal erobre verden igen, vi skal markere os.
Familielivets kunst er at lave noget sammen.
Børn skal lære at være vært i eget liv. Tag initiativet så vil de godt selv senere.
F.eks. Hammerknuden rundt, en hestevognsferie, dyrk sport sammen, syng sammen.
Jeg appellerer til mænd. Når foråret kommer, tag initiativet.
Kvinden skal først have vejrudsigt, snakket med nabo, aftensmad…
Og spontaniteten er vigtig.
Der er for meget underholdning. Det er nemt at passe og giver passivitet.
12 – 18 årige ser TV 28 timer om ugen, 4 timer pr. dag
Her lader de bare det hele ske. Passivitet.
Vis barnet at man er aktiv. Så undgår I hængesyndromet. Magter ikke at tage initiativet.
Bedst at lave noget sammen bowling. En tur til Lalandia, men det behøver ikke at koste penge.
Brændesgårdshaven er god, men ved at blive kvalt i færdigpakken “Joboland”.
Men her har børn tidligere kunnet se en voksen aktiv.
Ved at være aktiv i eget liv, er man vært i eget liv.
Bimmer-børn
Løber rundt for der er hele tiden nye tilbud, de zapper.
Det modsatte er fordybelse.
Fedme.
For mange børn oplever for lidt fysisk aktivitet.
De fede børn er ved at være et problem.
De psykologiske roller.
Forfølger – Offer – Redningsmand
Vi vil alle gerne være redningsmænd
Flinke mor tør ikke vise hun bliver vred (forfølger) og ender som offer og børn bliver forfølgere.
Hvordan giver vi gaver? Børn får lov til at krydse af.
Vi vil så gerne være redningsmænd, gode værter, vi tør ikke risikere at vælge forkert.
En Nutella-drengs livserfaring er:
Bare du laver ballade længe nok, får du din vilje.
Offerrollen er nem.
Børn kan også få deres vilje ved at spille offer.
Løsningen kan være selv at spille offer.
En elendig-sniger.
Eller snige sig til at spille elendig.
At spille elendig-sniger, gør at man ikke kan arbejde.
Løsningen kan være at bruge lidt humor.
Et kvalificeret modspil.
Forældre vil aldrig elske nogen så meget som deres børn.
Det kan man se på de forældre, der har mistet et barn.
Derfor falder vi hurtigt i rollen som deres redningsmand,
men de har også behov for et kvalificeret modspil.
Civil courage
Andre måder at takle børn på kan være tavshed. Holde fast i at man har skældt ud.
Det er altid forældre, der beder om godt vejr.
Lad børnene om det. Så oplever de at være redningsmænd.
Det er vigtigt, at turde at lade vreden dampe af.
At det ikke altid er den samme, der giver sig.
I et parforhold ved vi godt, hvem der gir sig først.
Paradoksal intervention
En anden måde er at gøre noget man ikke forventer.
Bryde situationen. Gøre noget vanvittigt. Gøre det modsatte af det der forventes.
Snak med de andre.
Vi er alle usikre i vores opdragelse, og vi lider af afsløringsangst.
Sikker i opdragelsen bliver man: Ikke ved at læse bøger. Ikke ved at spørge eksperter.
Men ved at snakke med andre forældre.
