Hvorfor skal vi have nyt indsamlingssystem af vores Husholdningsaffald?

by

Jeg har skrevet et Kronik til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 7-01-2023.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Kronik
Hvorfor skal vi have nyt indsamlingssystem af vores Husholdningsaffald?
Folketinget har besluttet a husholdningens affald nu skal deles op i flere affaldsfraktioner, som skal indsamles og behandles separat, så vi kan øge genbruget og nedsætte behovet for affaldsforbrænding.
Den gamle kontrakt med Fugato er udløbet, så det var derfor helt efter planen, at der skulle laves et nyt udbud tilbage i 2021.

Problemet var blot at Bofa ikke selv ville beslutte, hvilket indsamlingssystem der skulle bruges men valgte at lade tilbudsgiverne komme med forslag.

Meget gik galt og nu skal vi så i gang med en ny udbudsrunde.

Klimaplanen 2020
Folketinget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Klimaplanen i Maj 2020 at: ”Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.”.
Efterfølgende har Miljøstyrelsen udarbejdet ”Vejledning om indsamling af husholdningsaffald” (VEJ nr 9792 af 01/07/2022)
De 10 er blevet til 12 fraktioner – når man tæller småt elektronik og batterier med.
I Vejledningen er der 2 ting vi skal forholde os til: Kildesortering og Henteordning.

Kildesortering
Af hensyn til kvaliteten af genbrugsmaterialerne skal vi nu sortere vores affald. Baggrunden er, at materialer der plukkes ud af blandet affald er af væsentlig ringere kvalitet end kildesorteret materiale fordi det er blevet forurenet af madrester, indholdet fra hundelufter-poser og lignende.

Miljøstyrelsens vejledning siger, at det er tilladt at samle genbrugsfraktioner i samme beholder,
i) hvis det hverken reducerer mængden eller kvaliteten af genanvendelse,
ii) hvis særskilt indsamling ikke samlet set er det miljømæssigt bedste,
iii) hvor det ikke er teknisk muligt, eller
iv) hvor det vil medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger at kræve særskilt indsamling.

Pap og papir i en beholder, det kender vi. Vores sorteringsanlæg i Vestermarie har håndteret denne fraktion i over 30 år og er i stand til at sortere pap og papir ud i mange kvaliteter.

Glas og metal i samme beholder kan vel også gå. Marmeladeglasset afleveres med låg, så at putte tomatpure-dåsen og ølkapslen i samme beholder går måske an. Men, hvad med den gamle kasserolle eller stegepande? Og hvor er det lige leverpostej-bakken skal hen?

Men drikkekartoner og plastemballage i samme beholder? Nej, det tror jeg ikke på. Men mange kommuner gør det.

Drikkekartoner er sandwich-konstruktioner og kan kun bruges til suppleringsbrændsel. Det gør heller ikke noget fordi de fleste kartoner i dag, er FSC mærket. FSC betyder at der er plantet 2 nye træer, hver gang der er fældet et. De nye træer vil absorbere CO2’en fra afbrændingen af den gamle karton.
(Gør dig og miljøet en tjeneste: Skift til drikke med flaskepant i stedet for kartoner, hvor det er muligt.)
Endelig er der også spørgsmålet: Hvor mange beholdere har vi plads til i vores forhaver?

Vil et Centralt Sorteringsanlæg kunne lette vores udfordringer?
Måske, men folketinget forlanger stadigvæk at vi sorterer vores affald inden det afhentes.

Det mindste antal containere per husstand jeg kan se for mig er 3: en til genbrugsmaterialer, en til organisk køkkenaffald, og en til rest-affald (de 2 affaldsfraktioner kan være i en 2-rums-spand). Men selv denne forenklede sortering vil give problemer med genbrugsmaterialerne. Det kan sagtens lade sig gøre at sortere mekanisk men, der er stor risiko for at få glas og metalsplinter i papir og plastik, hvilket vil forringe kvaliteten til en grad, hvor det næsten er uanvendeligt og så bliver det en meget dyr løsning.

Problemet kan måske løses ved at udlevere farvede plastposer til de forskellige fraktioner, så det kun er fyldte, farvede poser der skal sorteres. Men, ting som er gratis har ingen værdi, så disse sorteringsposer vil også blive brugt til alt muligt andet end det der var hensigten.

Containerne er købt og i kommunens affaldsplan 2022-2032 er den nye affaldsindsamling beskrevet. Jeg tror ikke der bliver lavet ny sorteringsvejledning.

Henteordning
Miljøstyrelsen har stillet krav om at husstandenes affald skal indsamles ved en henteordning enten som husstandsindsamling eller som husstandsnær indsamling. Derfor vil glas ikke længere skulle leveres på p-pladsen foran supermarkedet.

De nydefinerede Miljø-øer er husstandsnær indsamling. Problemet er, hvordan etablerer vi fornuftige indsamlingssystemer i vores gamle byer og fiskerlejer? Beboede områder som er grundlagt før bilen blev opfundet og en kultur vi forsøger at passe på gennem “Bevarende Lokalplaner”.

Vi undgår ikke at der skal bygges Miljø-øer i de gamle byer. Udseendet og samspillet med omgivelserne er vigtigt. Københavns kommune udskrev arkitektkonkurrence for at få deres undergrundscontainere passet ind i middelalderbyens gader.

Kan en fleksibel løsning være, at kombinere det gammelkendte indsamlingssystem med de nye Miljø-øer hvor de store fraktioner – organisk køkkenaffald og rest-affald – stadig hentes i sække ved hoveddøren, mens de mindre fraktioner bringes til en Miljø-ø?

Det vil give mindre Miljø-øer med færre containere. Men, så slipper vi ikke af med plastiksækkene.
Offentligt udbud?

Da det er mig som skal betale er jeg kun interesseret i, at vi får opgaven løst til den rigtige pris.
BRK kan selvfølgelig vælge at hjemtage opgaven, selv købe biler, ansætte skraldemænd, osv. Men det tror jeg ikke vil gøre affaldsindsamlingen bedre eller billigere.

I 1994 solgte Bofa sin kørselsafdeling for papir-indsamling til en privat operatør. Resultatet betød lavere omkostninger og jeg tror konklusionen vil blive den samme nu.

Heldigvis må den nye udbudsrunde blive med en veldefineret beskrivelse af indsamlingssystemet, så tilbudsgiverne ved, hvad de skal levere og dermed ikke behøver at tillægge uforudseelige omkostninger til prisen.

Hvad kommer det til at koste?
Aner det ikke, men det bliver ikke billigere end det er i dag. Priserne fra første udbudsrunde er offentlig kendte og har vist, hvor vores økonomiske smertegrænse ligger.

For 25% af de bornholmske husstande må det blive dyrere. Husstande med-14 dages tømning må nødvendigvis komme op på samme beløb som alle andre. Der er intet i det nye indsamlingssystem som indikerer at man kan tilbyde ringere service til en lavere betaling som 14-dages tømningen reelt er.

Bofa indsamler ca 11.000 ton/år fra husstandenes dagrenovation, pap, papir og glas. Hver husstand genererer i gennemsnit ca 10 kg affald om ugen, fordelt på 10-12 fraktioner. Det bliver ikke affaldsmængderne som bliver afgørende for kommunens fremtidige renovationsafgift men, hvor mange gange skraldemanden kommer på besøg.

Der er meget som skal gøres
Bofa har sat arbejdet med Miljø-øerne på pause, men det kan ikke vare længe før arbejdet skal genoptages.

Det er blevet lovet at senest den 1/1 2025 skal den nye indsamling være i gang. Vi må derfor forvente at alle 120 Miljø-øer er etableret inden nytårsaften 2024. 120 Miljø-øer skal designes, byggesags-behandles, og konstrueres.

Vi har nu alle en fornemmelse af, at det kommer til at tage tid, og det bornholmske samfund kan ikke tåle yderligere udsættelse.

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne
Civilingeniør med mere end 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien. Jeg er ikke ansat af Bofa eller tilknyttet nogen af de aktører som er omkring den kommende affaldsindsamling på Bornholm.

Danmark er Europamestre i – ikke at bruge lossepladser

by

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 30-12-2022.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt

Bornholms Tidende bragte fredag den 23 december 2022 en artikel med overskriften “Finland har losseplads version 2.0”. Senere blev overskriften på den digitale version ændret til ”Finland har Bofa version 2.0”.

Det giver ingen mening at omtale affaldsbehandling som losseplads version 2. Og, at sammenligne Bofa med et affaldsbehandlingsanlæg i Helsinki, der modtager affald fra 643.000 indbyggere er ligeså tåbeligt.

Vi bruger ikke længere lossepladser. De første lossepladser på Bornholm – også kaldet køkkenmøddinger –blev etableret for mere en 7-8000 år siden da Bornholm blev bosat. Den sidste losseplads lukkede på Bornholm omkring 1994, ca 2 år efter at Bofa startede forbrændingsanlægget.

Ifølge Eurostat er Danmark Europamestre i, ikke at bruge lossepladser/deponier. Mindre end 3% af vores husholdningsaffald bliver deponeret.

I dag har vi Kontrolleret Deponi
Vi skal passe på ressourcerne, naturen og vores grundvand. Vi kan ikke blot dumpe vores affald på en losseplads.
I takt med øget miljøbevidsthed og udbredelse af affaldsforbrænding opstod behovet for at lukke og forsegle gamle lossepladser og bygge nye deponier der var i stand til at opbevare affald som er farligere for miljøet.

Et Kontrolleret Deponi er konstrueret så vi på bedst mulig måde sikre at affaldet ikke forurener omgivelserne. I bunden af deponiet er der dræn og en supertæt membran som sikrer at perkolat (forurenet regnvand) bliver opsamlet og renset.

Et Kontrolleret Deponi er under nøje overvågning mens det fyldes. Kun materialer som ikke kan genbruges eller udnyttes til energi må deponeres.

På Bornholm har vi 2 typer deponier:
• Opfyldningsarealerne ved Rønne havn, godkendt til ren jord, knust nedbrydningsmateriale og asfalt.
• Det kontrollerede deponi ved forbrændingsanlægget til PVC, PCB, asbest, mineraluld og lignende.
Affaldsprodukter som ikke må deponeres på Bornholm sejles væk til rest-Danmark eller Norge.

Affaldsbehandlingsregel nummer 1: Uanset, hvor gode vi bliver til genanvendelse så vil der altid være behov for deponering af visse affaldsfraktioner men det er sidste udvej.

Bofa er et lille Affaldsbehandlingscenter
Bofa’s aktivitet er fuldt på højde med det man gør andre steder. Vores affald bliver sorteret, genanvendt, brændt eller lagt i deponi efter samme regler som gælder i hele Danmark og EU.

Men, vi har ingen industri på Bornholm som kan anvende genbrugsmaterialer, så derfor bliver det sejlet væk. Jo mere vi genanvender – jo mere skal sendes væk.

Bofa modtager og behandler ca 62.000 ton affald om året. Af dette er knapt 20% husstandenes dagrenovation, pap, papir og glas.

Det er de ca 11.000 tons affald som nu skal deles op i 10 affaldsfraktioner, indsamles og behandles separat. Det lyder af meget affald, men det er det ikke: 1 kg per fraktion, per husstand om ugen i gennemsnit.

Det bliver en meget dyr aktivitet. Her gælder 80/20-reglen måske? 80% af Bofa’s omkostninger bruges på 20% af produktionen?

Det er indsamlingen af dette affald som hele den bornholmske affaldsdebat har handlet om siden 2021:
Hvordan gør vi det?
Hvor meget må det koste? Samt,
Hvor er demokratiet henne?

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne

Civilingeniør med mere end 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien. Jeg er ikke ansat af Bofa eller tilknyttet nogen af de aktører som er omkring den kommende affaldsindsamling på Bornholm.

Fire nødvendige indsatspunkter for at komme videre i affaldssagen

by

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 19-01-2022.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt
Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Spørgsmålene og frustrationerne er ikke blevet færre efter den nye affaldsregning dumpede ind i e-boksen. Lige nu koger Facebook med vrede kommentarer og frustrationer, hver gang et bornholmsk medie slår en artikel om affald op.

Senest har borgmesteren her i Tidende givet udtryk for, at det undrer ham, at debatten om skraldeindsamling blusser op et halvt år efter, beslutningen om at gå med HCS blev meldt ud. Det burde ikke undre, for borgerne er aldrig blevet inddraget i beslutningsprocessen, så det er ganske naturligt at reagere, når regningen kommer.

Jeg føler mig i et limbo, fordi jeg på den ene side gennem min faglige viden som rådgiver på mange affaldsprojekter rundt om i verden, forstår de mekanismer det er; og på den anden side er husejer på Bornholm.

Jeg har i lang tid forsøgt – naivt måske – at give affaldsdebatten på Facebook balance i form af facts og svar på andres spørgsmål om det nye affaldssystem, selv om jeg ikke har noget med Bofa, HCS, Fugato eller beslutningen at gøre. Jeg vil med dette synspunkt summere op noget af det, jeg har svaret og konkluderet.

Prisen og fordeling af udgiften

I 2021 betalte jeg 2.559 kroner til Bofa i miljø- og renovationsafgift, i 2022 opkræves 3.757 kroner og i 2023 bliver regningen på 4.949 kroner. Det er en stigning på 46 procent om året.

Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Husstandene i de gamle by-midter: Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Aakirkeby vil opleve en klar serviceforringelse, men skal betale samme pris for deres affaldsindsamling. En indsamling som skal foregå fra decentrale affaldsøer 300 meter væk. Og det bliver al affald, som der nu skal bæres til P.A. Holms Plads og lignende steder. At hente affald fra disse affaldsøer koster måske kun 20 procent i forhold til dør til dør-indsamling andre steder.

Jeg ved godt, at der også skal betales for transport til og behandling i Braunschweig og Holme-Olstrup.

Jeg ved også godt, at hvis det bliver billigere for andre, må det blive dyrere for mig – men alligevel.

Hvad skal der gøres?

Løbet er kørt. Det vil ikke hjælpe at annullere kontrakten. Det er ikke HCS, som er de onde. HCS lever op til deres kontraktlige forpligtigelser. Der er intet bevis for, at HCS har lavet et forkert eller for billigt tilbud til Bornholm. Hvis der er begået fejl og forsømmelser er det Bofa, teknik- og miljøudvalget, og/eller den tidligere kommunalbestyrelse. Det er derfor helt forkert, når Kristoffer Gravgaard hænger HCS til tørre i Bornholms Tidendes leder i mandags. Det er et firma, som skal betjene os i mange år fremover, og som helt sikkert får brug for flere medarbejdere end dem, som i dag er ansat andet sted.

Der er et hårdt oprydnings- og forklaringsarbejde at gøre, og jeg håber oprigtigt, at det nye miljøudvalg med Helle Munk Ravnborg i spidsen får styr på det.

Som jeg ser det, så er der fire nødvendige indsatspunkter:

1. Indsamlingssystemet for de gamle by-midter skal præciseres og kommunikeres ud til de involverede borgere hurtigst muligt – det gælder også for fleksboliger og sommerhuse.

2. Fordelingen af udgifterne skal revurderes. Takstbladet er en politisk afgørelse og ikke en administrativ efterretning. Det er vigtigt, at der politisk meldes klart ud, at sådan er det.

3. Åbenhed og ærlighed om, hvad der skal ske med vores genbrugelige affald. For eksempel: Hvad sker der med drikkekartonerne i Braunschweig? Bliver de blot sorteret fra plastikken og efterfølgende smidt i et tysk forbrændingsanlæg? Hvorfor skal metal og glas blandes i en container og sendes til Holmegård?

4. Genindførelse af brugerindflydelse. Bofa var engang et I/S med eget repræsentantskab, bestyrelse og forretningsudvalg. Nu er Bofa en kommunal afdeling skjult i en kommunal organisation. Før skulle fem kommunalbestyrelser være enige – i dag er det et travlt udvalg under en kommunalbestyrelse.

Skoler, plejehjem, el-, vand-, og varmeforsyning, havne… har alle deres egne bestyrelser eller råd. Det bør også gælde for affald.

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne
Civilingeniør, 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien

Debat: Spørgsmålene om Bofas nye affaldssystem hober sig op

by

Kommunalbestyrelsen tager på torsdag BOFA’s takster for 2022 til efterretning. De kan ikke andet, fordi der er ikke noget alternativ. Det er en takststigning på 40% fordi vi efter sommerferien næste år, går over til det nye affaldssystem.

”Pensionist-rabatten” som gives til ca25% af husstandene, lever selvfølgelig i 2022. For med 8 måneder af året med det gamle indsamlingssystem er det vel kun fair men, det er også helt logisk at den må forsvinde i 2023.

Men rabatten til os der købte en kompostbeholder i det forrige århundrede, fjernes – naturligvis. Men tro ikke at jeg holder op med at bruge min beholder af den grund.

I dag besøger skraldemanden mig 5 gange i løbet af en 4 ugers periode men når det nye indsamlingssystem indføres, vil han også besøge mig 5 gange om ugen. Det er altså ikke fordi skraldemanden skal besøge mig oftere at prisen stiger.  Faktisk er der kun afhentning af husholdningskemi efter behov, tilføjet det nye system.

Årsagen til at prisen stiger er, at det nye beholder-system er meget, meget langsommeligt- at tømme op i skraldebilen. Med vores nuværende papirspand er det muligt at tømme 3 ad gangen ind i bilen. Når vi bruger affaldssække tømmes trillebøren, hver gang der er samlet 5-6 sække. Men de nye ruminddelte beholdere kan kun tømmes en ad gangen. Det er den tid der skal betales for.

Der skal selvfølgelig også betales mere for affaldsbehandlingen blandt andet fordi udgifterne til forbrændingsanlægget er de samme selv om det vil modtage mindre affald som til gengæld skal igennem en anden behandlingsproces.

Til næste år stiger affaldsafgiften 40% fordi de sidste 4-5 måneder af året bliver med det nye indsamlingssystem. I 2023 bliver prisen nød til at stige igen fordi systemet så skal dække hele året.  40% igen?

Vores affaldssystem skal moderniseres, vi skal genbruge mere, og det kommer til at koste flere penge. Men, i min optik er det et problem, at vi på Bornholm ikke har diskuteret affaldsplaner og strategi siden 2014.

BOFA fandt ikke nøglen til fremtiden med pilotprojekterne i Hasle og Gudhjem. Natur- og Miljøudvalget har ikke magtet at guide BOFA til rette. Licitationen på den nye indsamling, hvor tilbudsgiveren blev spurgt ”Hvad vil i gøre?”, i stedet for dikteret ”I skal gøre!”, har nu resulteret i en løsning som ikke er for Bornholm, men for dyr.

Jeg bliver stillet mange spørgsmål om det nye affaldsindsamlingssystem på Bornholm, f.eks.: Skal jeg have 3 beholdere på min lille byhusgrund når alle mine naboer ikke har den mulighed? Hvor kommer sorterings-stationen at ligge henne? Skal jeg bringe alt mit affald derhen?  Stiger min regning også med 40%? Kan jeg flytte containerne ned i baghaven for ikke at skæmme synet i forhaven? Mit sommerhus i det gamle fiskerleje skal det nu have 3 spande?

Jeg kender naturligvis ikke svarene. Gør BOFA? Gør kommunalbestyrelsen?

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne

Civilingeniør, 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien

Synspunkt: Bornholms fremtidige affalds-system

by

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 09-01-2018.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt
Der har i den forgangne uge været et par artikler om de kommende affaldsindsamlings- og behandlings-systemet på Bornholm som har skitseret, hvad der skal ske i fremtiden. Og jeg vil derfor gerne give mit besyv med.

Vi diskuterede allerede i 2014 en kommende affaldsplan som skulle indeholde øget sortering af husholdningsaffald med genbrug af plast og anvendelse af organisk-affald som gødning og energi i stedet for at blive brændt.

Vi befinder os i slutningen af den nuværende kommunale affaldsplan periode. Den gældende affaldsplan udløber i 2018. Vi skal i gang med at lave en ny plan, men vi har stadigvæk ikke opfyldt de mål som der blev sat tilbage i 2014.

Læser man affaldsplanen, så skulle følgende allerede være sat i værk:
a) Etablering af forbehandlingsanlæg for organisk husholdningsaffald.
b) Etablering af plastemballage-indsamling.

Ovenstående skulle være sat i værk efter et pilot-projekt i Hasle, hvor man skulle gennemføre nogle praktiske forsøg for at finde de bedste løsninger som så skulle implementeres nu: i slutningen af denne affaldsplan periode og i begyndelsen af næste.

Det eneste jeg har hørt om pilot-projektet er, at der var store problemer med at finde plads til alle de indsamlings-beholdere som forsøget krævede. I December var BOFA så ude med et forslag til kommunalbestyrelsen om at de gerne vil samarbejde med indsamlingsselskaberne om at finde nye løsninger.

Jeg kan ikke se, hvorfor det er nødvendigt at diskuttere med affaldsindsamlingsfirmaerne, hvilket system de kunne tænke sig. Det giver bare efterfølgende problemer når det skal i udbud.

Nu håber jeg, at der er kommet andre resultater end det ud af pilotprojektet. Man har forhåbentligt gennemført en veje-kampagne så vi nu har et bedre billede af, hvad husholdningsaffaldet indeholder og, hvormeget vi kan forvente at der vil komme i affaldsspanden til organisk-affald. Ligesom vi også har mere specifikke data for de andre affaldsfraktioner (metal, glas, plast, elekronikskrot, batterier, mv.) som vi også ønsker at gøre en indsats overfor.

Mit forslag til fremtidigt indsamlingssystem
Der er ingen tvivl hos mig om, at vi skal have mere sortering, inden vi smider ud.

Affaldssækken bør erstattes af en beholder. Vi bruger i dag en beholder til pap og papir, men vi har brug for enten 2 beholdere mere eller beholdere som er større og inddelt i 2 rum. Ved at give hver husstand 2 beholdere for vi så 4 fraktioner vi kan sortere i, f.eks.: pap&papir, samt plast i den ene beholder, og mad-affald og rest-affald i den anden beholder.

Hver anden uge tømmes så en beholder med en 2-kammer indsamlingsbil.

Det vi har lært af pilotprojektet er, at vi ikke kan finde et affaldssystem som passer til alle. Vi bliver nød til at lave et nyt system som kun gælder for den gamle bymidte i Nexø, Hasle og Rønne. Her kan vi kun lave dør-til-dør indsamling, hvis vi stadigvæk bruger sække (men i forskellige farver) som folk stiller udenfor døren om morgenen, eller vi bliver nødt til at etablere små affalds-øer som så tømmes oftere.

Det bliver dyrere, fordi:
• ”Pensionistrabatten” for 14 dages tømning afskaffes – alle får nu besøg hver uge af skraldemanden.
• Rabatten til villa-ejere med kompostbeholder afskaffes.
• Indsamlingssystem med beholdere er langsommere og dermed dyrere per husstand.
• Vi skal have udleveret special-poser til madaffald.
• Det koster det samme at drive forbrændingsanlægget, selv om der i fremtiden kommer ca 20-25% mindre affald igennem anlægget.
• Det koster penge at behandle de nye affaldsfraktioner. Heldigvis ser det ud til at de 75 mill. kr. man ville investere i forbehandling i 2014 ikke kommer til at ske, men der skal stadigvæk investeres mange penge i forhold til affaldsmængden.

Mikael Boldt

Jeg bor på Bornholm, men arbejder som international affaldsrådgiver, senest i Asien, hvor jeg rådgiver om Planlægning, Uddannelse, Logistik, Genbrug og Cirkulær Økonomi.