Kategoriarkiv: Aktuelt

Valgkamp, skolebørns ve og vel, trafik, vejr og vind

Fire nødvendige indsatspunkter for at komme videre i affaldssagen

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 19-01-2022.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt
Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Spørgsmålene og frustrationerne er ikke blevet færre efter den nye affaldsregning dumpede ind i e-boksen. Lige nu koger Facebook med vrede kommentarer og frustrationer, hver gang et bornholmsk medie slår en artikel om affald op.

Senest har borgmesteren her i Tidende givet udtryk for, at det undrer ham, at debatten om skraldeindsamling blusser op et halvt år efter, beslutningen om at gå med HCS blev meldt ud. Det burde ikke undre, for borgerne er aldrig blevet inddraget i beslutningsprocessen, så det er ganske naturligt at reagere, når regningen kommer.

Jeg føler mig i et limbo, fordi jeg på den ene side gennem min faglige viden som rådgiver på mange affaldsprojekter rundt om i verden, forstår de mekanismer det er; og på den anden side er husejer på Bornholm.

Jeg har i lang tid forsøgt – naivt måske – at give affaldsdebatten på Facebook balance i form af facts og svar på andres spørgsmål om det nye affaldssystem, selv om jeg ikke har noget med Bofa, HCS, Fugato eller beslutningen at gøre. Jeg vil med dette synspunkt summere op noget af det, jeg har svaret og konkluderet.

Prisen og fordeling af udgiften

I 2021 betalte jeg 2.559 kroner til Bofa i miljø- og renovationsafgift, i 2022 opkræves 3.757 kroner og i 2023 bliver regningen på 4.949 kroner. Det er en stigning på 46 procent om året.

Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Husstandene i de gamle by-midter: Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Aakirkeby vil opleve en klar serviceforringelse, men skal betale samme pris for deres affaldsindsamling. En indsamling som skal foregå fra decentrale affaldsøer 300 meter væk. Og det bliver al affald, som der nu skal bæres til P.A. Holms Plads og lignende steder. At hente affald fra disse affaldsøer koster måske kun 20 procent i forhold til dør til dør-indsamling andre steder.

Jeg ved godt, at der også skal betales for transport til og behandling i Braunschweig og Holme-Olstrup.

Jeg ved også godt, at hvis det bliver billigere for andre, må det blive dyrere for mig – men alligevel.

Hvad skal der gøres?

Løbet er kørt. Det vil ikke hjælpe at annullere kontrakten. Det er ikke HCS, som er de onde. HCS lever op til deres kontraktlige forpligtigelser. Der er intet bevis for, at HCS har lavet et forkert eller for billigt tilbud til Bornholm. Hvis der er begået fejl og forsømmelser er det Bofa, teknik- og miljøudvalget, og/eller den tidligere kommunalbestyrelse. Det er derfor helt forkert, når Kristoffer Gravgaard hænger HCS til tørre i Bornholms Tidendes leder i mandags. Det er et firma, som skal betjene os i mange år fremover, og som helt sikkert får brug for flere medarbejdere end dem, som i dag er ansat andet sted.

Der er et hårdt oprydnings- og forklaringsarbejde at gøre, og jeg håber oprigtigt, at det nye miljøudvalg med Helle Munk Ravnborg i spidsen får styr på det.

Som jeg ser det, så er der fire nødvendige indsatspunkter:

1. Indsamlingssystemet for de gamle by-midter skal præciseres og kommunikeres ud til de involverede borgere hurtigst muligt – det gælder også for fleksboliger og sommerhuse.

2. Fordelingen af udgifterne skal revurderes. Takstbladet er en politisk afgørelse og ikke en administrativ efterretning. Det er vigtigt, at der politisk meldes klart ud, at sådan er det.

3. Åbenhed og ærlighed om, hvad der skal ske med vores genbrugelige affald. For eksempel: Hvad sker der med drikkekartonerne i Braunschweig? Bliver de blot sorteret fra plastikken og efterfølgende smidt i et tysk forbrændingsanlæg? Hvorfor skal metal og glas blandes i en container og sendes til Holmegård?

4. Genindførelse af brugerindflydelse. Bofa var engang et I/S med eget repræsentantskab, bestyrelse og forretningsudvalg. Nu er Bofa en kommunal afdeling skjult i en kommunal organisation. Før skulle fem kommunalbestyrelser være enige – i dag er det et travlt udvalg under en kommunalbestyrelse.

Skoler, plejehjem, el-, vand-, og varmeforsyning, havne… har alle deres egne bestyrelser eller råd. Det bør også gælde for affald.

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne
Civilingeniør, 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien

Synspunkt: Bornholms fremtidige affalds-system

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 09-01-2018.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt
Der har i den forgangne uge været et par artikler om de kommende affaldsindsamlings- og behandlings-systemet på Bornholm som har skitseret, hvad der skal ske i fremtiden. Og jeg vil derfor gerne give mit besyv med.

Vi diskuterede allerede i 2014 en kommende affaldsplan som skulle indeholde øget sortering af husholdningsaffald med genbrug af plast og anvendelse af organisk-affald som gødning og energi i stedet for at blive brændt.

Vi befinder os i slutningen af den nuværende kommunale affaldsplan periode. Den gældende affaldsplan udløber i 2018. Vi skal i gang med at lave en ny plan, men vi har stadigvæk ikke opfyldt de mål som der blev sat tilbage i 2014.

Læser man affaldsplanen, så skulle følgende allerede være sat i værk:
a) Etablering af forbehandlingsanlæg for organisk husholdningsaffald.
b) Etablering af plastemballage-indsamling.

Ovenstående skulle være sat i værk efter et pilot-projekt i Hasle, hvor man skulle gennemføre nogle praktiske forsøg for at finde de bedste løsninger som så skulle implementeres nu: i slutningen af denne affaldsplan periode og i begyndelsen af næste.

Det eneste jeg har hørt om pilot-projektet er, at der var store problemer med at finde plads til alle de indsamlings-beholdere som forsøget krævede. I December var BOFA så ude med et forslag til kommunalbestyrelsen om at de gerne vil samarbejde med indsamlingsselskaberne om at finde nye løsninger.

Jeg kan ikke se, hvorfor det er nødvendigt at diskuttere med affaldsindsamlingsfirmaerne, hvilket system de kunne tænke sig. Det giver bare efterfølgende problemer når det skal i udbud.

Nu håber jeg, at der er kommet andre resultater end det ud af pilotprojektet. Man har forhåbentligt gennemført en veje-kampagne så vi nu har et bedre billede af, hvad husholdningsaffaldet indeholder og, hvormeget vi kan forvente at der vil komme i affaldsspanden til organisk-affald. Ligesom vi også har mere specifikke data for de andre affaldsfraktioner (metal, glas, plast, elekronikskrot, batterier, mv.) som vi også ønsker at gøre en indsats overfor.

Mit forslag til fremtidigt indsamlingssystem
Der er ingen tvivl hos mig om, at vi skal have mere sortering, inden vi smider ud.

Affaldssækken bør erstattes af en beholder. Vi bruger i dag en beholder til pap og papir, men vi har brug for enten 2 beholdere mere eller beholdere som er større og inddelt i 2 rum. Ved at give hver husstand 2 beholdere for vi så 4 fraktioner vi kan sortere i, f.eks.: pap&papir, samt plast i den ene beholder, og mad-affald og rest-affald i den anden beholder.

Hver anden uge tømmes så en beholder med en 2-kammer indsamlingsbil.

Det vi har lært af pilotprojektet er, at vi ikke kan finde et affaldssystem som passer til alle. Vi bliver nød til at lave et nyt system som kun gælder for den gamle bymidte i Nexø, Hasle og Rønne. Her kan vi kun lave dør-til-dør indsamling, hvis vi stadigvæk bruger sække (men i forskellige farver) som folk stiller udenfor døren om morgenen, eller vi bliver nødt til at etablere små affalds-øer som så tømmes oftere.

Det bliver dyrere, fordi:
• ”Pensionistrabatten” for 14 dages tømning afskaffes – alle får nu besøg hver uge af skraldemanden.
• Rabatten til villa-ejere med kompostbeholder afskaffes.
• Indsamlingssystem med beholdere er langsommere og dermed dyrere per husstand.
• Vi skal have udleveret special-poser til madaffald.
• Det koster det samme at drive forbrændingsanlægget, selv om der i fremtiden kommer ca 20-25% mindre affald igennem anlægget.
• Det koster penge at behandle de nye affaldsfraktioner. Heldigvis ser det ud til at de 75 mill. kr. man ville investere i forbehandling i 2014 ikke kommer til at ske, men der skal stadigvæk investeres mange penge i forhold til affaldsmængden.

Mikael Boldt

Jeg bor på Bornholm, men arbejder som international affaldsrådgiver, senest i Asien, hvor jeg rådgiver om Planlægning, Uddannelse, Logistik, Genbrug og Cirkulær Økonomi.

Sølvbryllup 21. Maj 2013

Tirsdag den 21 Maj 2013 fejrede Helle og Jeg 25 års ægteskab med fest fra morgenstunden.
Tak til alle for godt og hyggeligt samvær.

Forår i Bosnien-Hercegovina

Efter knap 4 år i Rumænien er jeg er ved at flytte til Bosnien-Hercegovina (BiH).

Mit udgangspunkt er Hovedstaden Sarajevo, men jeg skal i dette nye projekt arbejde i flere steder i BiH og i den serbiske enklave Republik Srpska.

Sidste weekend to jeg sporvognen fra min nye lejlighed ud til Bosna-flodens udspring. Herunder er lidt billeder af foråret ved Vrelo Bosne.

Tror du på nisser?

Helt ærligt – jeg gør og især de bornholmske, kaldet de underjordiske.

Hvorfor dette spørgsmål? og så lige her op til jul?

På politiken.dk kan man i dag, lørdag den 29.11.08, læse:
Præst: Nisser er djævelens yngel hvor en nordjysk frimenighedspræst gør op med billedet af de små søde nisser som en naturlig del af julen. De er djævelens yngel og har intet at gøre i en kristen jul, mener han.

Jeg kunne jo ligesågodt påstå det modsatte: nemlig at kristendommen har intet med julen at gøre.

Bornholm er kendt for sine historier om de underjordiske, og når man hører dem kan man tydeligt høre, hvilke der er digtet af præsterne: er de underjordiske onde er det præste-historier. For eksempel så er historien om de underjordiske der stjæler alter-kalken i St. Pouls kirke i Poulsker en pæste-historie. Hvorimod historien om de underjordiske der som tak for hjælpen gør en spand ko møg til guld og penge til den unge højgravide pige. er en folkehistorie.

pynt til juletræstoppen
Præster har altid brugt hverdagshistorier til at forklare og fortolke biblens ord; tænk på det når du juleaften sidder i kirken og præsten indleder sin prædiken: “forleden dag mødte jeg nede i Kvickly…” eller “… julekalenderen Nissebanden…”

Og vi nordiske folk som har fejret solhvervsfest med grantræ og masser af mad før kristendommens indtog, har jo bare accepteret præsternes påstand om Jesusbarnets fødsel midt i julefesten. (sådan er det jo med babyer de kommer når de kommer – og ikke når vi vil ha det)

I øvrigt kan vi jo så også påstå at julegaver ikke hører julen til, for det er jo noget som dyrkes i for bindelse med Sankt Nikolajsdag -den 6. December, hvor de søde børn får gaver af Nikolaj medens de uartige får smæk af Sorte Per (Jeg ved godt han hedder Nikolaus og swartze Pete)

Og hernede i Rumænien er 1. December Nationaldag og her fejres naionaldagen som var det jul med juletræer, pynt og gaver til børnene. Pynten fjernes først igen midt i Januar, for så kan katolikker, græsk og russisk ortodokse også få glæde af pynten.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at – før jeg dør –
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Glædelig (for)Jul

Mikael Boldt

PS i 1987 var jeg som lærervikar i Albertslund en dag kaldt ud på en skole, hvor jeg skulle underholde en dreng som af sine forældre var blevet forbudt at deltage den store jule-klippe-klistre-dag. Nej forældrene var ikke muslimske indvandrere – men Jehovas Vidner.