At lave Hjemmesider er blevet dejligt nemt, hvis man har det rette værktøj.
Jeg er faldet over CMSimple som har gjort det til en leg at lave flotte hjemmesider.
Min velkomstside som jeg bruger til at samle mine og familiens websider er lavet i CMSimple.
CMS betyder Content Management System og kan bedst forklares med at når man laver hjemmesider skal man kun koncentrere sig om tekst og indhold, resten ordner programmet. Så glem alt om programkoder, php, html, css og hvad det eller hedder og kom i gang med at skrive.
EP&T hjemmesiden var en øvelse i at sætte mig ind i programmet og så hurtigt gik det:
1.dag: købe bogen:>Byg et Website i boghandlen til 59,- kr og læse bogen igennem.
Downloade de programmer som bogen angiver (udover CMSimple anbefaler bogen et ftp-program, et billedbehandlingsprogram, et farve-kode-program og en editor – altsammen gratis programmer på nettet. Men egentlig behøves de ikke for der findes sikkert allerede lignende programmer i din computer)
2.dag: Skrive siderne.
Kopiere siderne over i den engelske folder og oversætte dem til engelsk.
Finde en skabelon (rammerne med sommerfuglen som her på siden).
3.dag: Oploade til min hjemmeside som er en del af mit TDC abbonnement – for at finde ud afat det ikke virker. skrive til TDC via deres hotline for at få et svar på problemerne.
4.dag: Får et intetsigende svar fra TDC. Leder febrilsk på TDC-online for selv at finde svaret.
5.dag: Finder svaret ad snørklede omvej på Erhvervssiderne hvor der står beskrevet hvad man kan få af ekstra features hvis man vil betale.
Man kan ikke ha hjemmesider på TDC som er skrevet i php og med css med mindre man vil betale 75 kr/måned.
Sammen med Kasper undersøgte jeg Internettet for gratis webhoteller og vi finder dette: frac.dk. Det tager mindre end 5 minutter at blive registreret, oprette en side, få uploadet siderne og se at det virker.
Ha en god dag
Mikael Boldt