Ugens Kage nr 4

kage4.jpgSå er den sidste uges arbejde i Rumænien i denne omgang startet

Her sker ikke så meget udover arbejde i øjeblikket men lidt kan jeg da berette.

I fredags og igen her til morgen blev jeg vækket af en forfærdelig larm og lidt efter en frygtelig stank. Da jeg kiggede ud af vinduet så jeg en lastbil køre op og ned ad gaden, ind og ud af parkeringspladserne, med en stor motor på ladet som spredte skyer af insektpulver rundt i hele byen.

Jeg har fået at vide at det er for at bekæmpe myg og det sted hvor der udklækkes flest myg er i kældrene i husene, da de næsten konstant er under vand og derfor er de perfekte udklækningssteder for myg.

I søndags var jeg ude og gå langs Donau floden. Siden jeg ankom, næsten 2 måneder, er vandspejlet faldet 3 meter og der er nu en 10 meter bred sandstrand langs floden, som benyttes flittigt. Men jeg skal ikke bade der. Siden vandet stod højest i foråret er vandstanden faldet mindst 4 meter.

Ugens Kage:
Denne uges kage er et stykke af en hel kage, hvor man selv vælger hvor stort et stykke man vil ha. Bageren har hele kager, roulader og snitter som man kan købe stykker af eller købe hele.
Jeg valgte denne kage fordi blåbærrene på toppen så friske og indbydende ud.

Udseende: lagkage med 3 lag brød, og 2 lag creme, med flødeskum og blåbær på toppen.
Vægt: 300g.

Bedømmelse: Det midterste brødlag er forskelligt fra top og bund. Jeg tror top og bund er bagt med majsmel og midten bagt med hvedemel, hvilket adskiller lagene men gør kagen til et hele. Midten har en god smag af vanilje, medens top og bund er sødet med honning. Cremelagene i kagen og flødeskums-laget på toppen er tynde, hvilket gør kagen lækker uden at gøre den vammel.
Der er en fin kontrast mellem de forskellige lag gennem kagen og bærrene på toppen.
Dette er en rigtig god kage bedre end sidste uges.

Samlet ***** (Jeg tror skalaen må kunne udvides yderligere)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.