Om at producere på Bornholm

Indlægget har tidligere været offentliggjort på tv2bornholm.dk den 23-03-2005

Om at producere på Bornholm

Forestil dig en vare, det kan være syltede rødbeder eller beton-elementer til badeværelsesmoduler.

Hvis varen kan sælges overalt i Danmark betyder det at 0,8% af varen kan sælges på Bornholm. Hvis fabrikken ligger på Bornholm så skal mere end 99% af varerne ud og sejle med Bornholmstrafikken.

En fabrik på Bornholm skal altså indregne fragten i sin produktionsomkostninger. Dette kan så modregnes ved lavere husleje, lavere løn, og færre miljøkrav!

Jeg vil ikke ha mindre i løn og jeg vil ha miljøkravene overholdt, så tilbage er der kun huslejen!, så hvis vi vil ha jobs som i resten af Danmark må der gives støtte til erhvervene.

Eller –

Hvis der nu sammen med produkterne kan sælges historier, så betyder husleje, løn og miljøkrav ingenting, se for eksempel på den regionale madkultur: Bornholmer lam, Hallegårds spegepølser, Allara rapsolie, St.Clemens Bleu, …

Fordelen ved at sælge historier er at man ikke behøver at producere “det hvide ud af øjnene” for at skabe et overskud og det er den vej vi pÃ¥ Bornholm vi bliver nød til at gÃ¥.

Bornholm som varemærke (er det det som oversat til engelsk bliver til BornholmsBrand?)

Ha en god dag

Alkohol og ID-kort

Indlægget har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 07-04-2005

Jeg synes at det er en succes at der kun er udleveret 9 ID-kort.

Det ville ha været en fiasko, hvis der var solgt flere.(det er jo forretningernes ansvar kun at sælge spiritus til voksne over 16 år og om de stoler på den voksnes legitimatin)

Der var i tv i gÃ¥r en fortaler for at udlevere kortet til alle nÃ¥r de bliver 16 Ã¥r – men det vil jo være det samme som at opfordre de 16 Ã¥rige til at drikke.

Jeg erkender at der er et problem med nogle unges alkoholvaner, hvilket min kone også bekræfter når hun har været i byen som Natteravn, men langt de fleste opfører sig ordentligt.

Omkring drikkeri, sÃ¥ observerede jeg det største problem i forbindelse med Idræts- og Kulturnatten sidste Ã¥r. Voksne havde sendt deres børn i byen i den tro at der var ordnede forhold at bevæge sig rundt i byen under – men tværtimod. For eksempel havde Netto længe Ã¥bent den aften og de 17-18 Ã¥rige gik ind, købte øl og sad sÃ¥ skjult af mørket og solgte videre til andre – 10 kr stk.

I forslaget til ny lukkelov mener regeringen at alkohol-salg skal gives fri. Mon der er nogen der sÃ¥ vil Ã¥bne en 11-7 butik som vil sælge øl, vin og spiitus til købmandspris? Det kunne mÃ¥ske blive en god forretning nÃ¥r man pludseligt kan fÃ¥ 10 gange sÃ¥ mange genstande midt om natten – stakkels restauratører!

Politiken.dk skriver i en artikel 29. marts 05 med overskriften: Unges misbrug styres af ”de andre”:
“Forsøg viser, at unge har vildt overdrevne forestillinger om deres jævnaldrendes forbrug af tobak, alkohol og forbudte stoffer og derfor selv pÃ¥virkes til at gøre noget, de ikke har lyst til. (Ringsted Forsøget)”

Jeg tror en del af de unges forestillinger kommer fra mediernes – herunder TV2Bornholmn – fremstilling af hverdagen. 9 unge har købt ID-kort, over 200 er medlem af en spejderforening, flere tusinde er medlem af en sportsforening.

Ha en god dag

Hovedstæders navne

Denne debat startede på ingeniordebat.dk og blev offentliggjort Søn Mar 20, 2005

I Tyskland siger man stadig Peking.

Jeg troede at vi sagde Peking fordi vi fik vores navne fra det germanske sprog.

København, Copenhagen, Köbenhamn,… hvad om vi gik tilbage til det gamle latinske Hafnia? – SÃ¥ kunne vi mÃ¥ske slippe for disse koriøse former pÃ¥ vores lands hovedstad.

Jeg er egentlig tilhænger af at man bruger internationale standardiserede navne og stavemåder og er derfor lidt utilfreds med at f.eks. Politiken i al omtale af den serbiske provins bruger det albanske navn Kosova og ikke det internationale navn Kosovo (FN officielle navn).

Iøvrigt skal vi nu til at omtale hovedstaden i den Sydafrikanske republik for Tshwane (Pretoria)

ha en god dag

Mikael Boldt

Er Tyrkiet et EUland?

Denne debat findes på ingeniordebat.dk
Indlæg først offentliggjort Ons Aug 04, 2004.

Europas geografiske grænse mod Asien ligger i Bosporus strædet.

Bosporus forbinder Sortehavet med Middelhavet og deler den største tyrkiske by Istanbul.

Ca. 5% af Tyrkiet ligger i Europa, resten i Asien.

Cypern er heller ikke en del af det geografiske Europa, men er blevet medlem af EU.

(og til børnene: selvom et land deltager i Europæisk Melodi Grandprix er det ikke det samme som at det er en del af Europa – Cypern, Israel, Tyrkiet)

Tyrkiet er medlem af NATO.
NATO er ikke begrænset til Europa, men inkluderer jo også Canada og USA. Tyrkiet er medlem af NATO fordi landet er en buffer mod Asien med grænse mod Syrien, Irak, Iran, Armenien, og Georgien.

Tilbage er det meget ømtålelige emne Religion.
Med undtagelse af Albanien er alle europæiske lande kristne (katolske, protestantiske, og ortodokse) men mange af landene , især Spanien, Frankrig, Tyskland, og Grækenland, har muslimske mindretal, som landene hver især forsøger at tage hensyn til. Hvis Tyrkiet bliver medlem vil EU få et land hvor kristendommen er i mindretal.

Grækenland, Portugal og senest striben af østeuropæiske lande er blevet medlem af EU fordi EU har/havde et behov for at ha lav-løns/udviklings områder indenfor egne grænser for at skabe økonomisk vækst i EU. Derfor bliver Tyrkiet også medlem en dag, politikerne skal bare lige ha drejet argumenterne så Europærerne (Frankrig) kan acceptere disse �barbarer�.

Ha en god dag

Mikael Boldt

Specialisterne skal nu være generalister

Har tidligere været udgivet på ingeniordebat.dk Søn Mar 27, 2005

Bjarke Mønnike har startet denne tråd med overskriften: �Specialisterne skal nu være generalister� og citerer direktør Jørgen Clausen fra Danfoss for at man skal skifte job hvert femte år ellers gror man fast.

Citat:

Gælder det også Jørgen Clausen??

Gror alle fast eller er der nogle der kunne gå hen og blive for uundværlige?

Fordi man skifter job hvert 5. år bliver man ikke generalist – tværtimod er man nød til at udvikle sig og sit job, for stadig at kunne være specialist.

At skifte job betyder vel ikke nødvendigvis at man skifter firma. Når jeg kigger tilbage på mit eget jobliv kan jeg da tydeligt se, at jeg har skiftet job nogle gange. Jobskiftet kommer hvad enten er man aktiv og dermed vælger selv, eller lader andre vælge for en, og tidsintervallet er 4-6 år –se selv efter i dit eget jobliv.

Der er to måder at cykle på: enten træder man i pedalerne eller også venter man på at pedalerne skubber foden op – det sidste virker kun i medvind og nedad bakke.

Karriereskift som jeg selv har oplevet siden endt uddannelse:
for 17 Ã¥r siden – ansættelse i privat ingeniør rÃ¥dgivningsfirma
for 13 Ã¥r siden – firmaet gik konkurs og et nyt blev startet pÃ¥ ruinerne af det gamle
for 10 Ã¥r siden – startede som selvstændig rÃ¥dgiver
for 6 Ã¥r siden – skiftede fra at arbejde med projekter udelukkende i Danmark til at arbejde som rÃ¥dgiver pÃ¥ internationale projekter
I dag – overvejelser omkring skift som skal vare de næste 5 Ã¥r –indtil børnene er færdige med skolen og gymnasiet.

Den tid er forbi, hvor man som min svigerfar når at fejre 45 års jubilæum i samme firma inden man går på pension.

Der er selvfølgelig folk som har det bedst ved ikke at skifte job og befinder sig bedst på den hylde de er sat på. Et eksempel på dette kan være en kontorassistent i amt eller kommune; i en sådan position er karrieremulighederne temmelig begrænsede og efteruddannelse er begrænset til emner som indførsel af ny teknologi, pc, internet osv.
Vi vil i de kommende år opleve offentlige ansatte gå ned med flaget på grund af kommunesammenlægningerne som nu skal gennemføres over hele Danmark. Pludselig er �plejer� død, ens skrive bord flytter til nye omgivelser med nye kolleger og arbejdsrutiner. – Tro mig jeg bor på Bornholm vi har lige været igennem processen fra 6 administrative enheder til 1.

Når jeg læser Jørgen M. Clausens eget CV så følger han fint sin egen filosofi om at undgå at gro fast. Egentlig kunne jobbet som koncernchef vel være nok, men Jørgen M. Clausen har nu udvidet og omdefineret sit eget job på 2 områder: Danfoss er i dag en international koncern –meget mere international end nogensinde før, og så arbejder han aktivt som støtte til iværksættere.

Jeg har mødt folk som tror at man kan løbe karrieren i gang med hyppige jobskift. Men det virker ikke – fortiden skal nok indhente en.

Der var skifte i direktørstolen hos firmaet og i den anledning blev der afholdt reception for den afgående og den kommende direktør. På et tidspunkt spørger den kommende direktør den afgående direktør om han har et godt råd. �Her har du 2 kuverter� svarede den afgående direktør. �Når du er i knibe åbner du den første kuvert og når du igen får problemer, åbner du den anden.

Da det første år er gået skal den nye direktør aflægge rapport, men det er ikke gået så godt så han åbner den første kuvert: �Giv den tidligere direktør skylden� står der på sedlen i kuverten. Direktøren gør som der står og han klarede sig igennem problemerne.

Et par år efter er der igen problemer og direktøren føler at tiden nu er inde til at søge hjælpen i kuvert nr 2, han åbner kuverten og læser brevet: �Lav 2 nye kuverter�.

Ha en god dag

Mikael Boldt