På besøg i Atatürk’s Tyrkiet – 2

uddannelse.jpgDet handler om uddannelse.

I Ankara har folk demonstreret imod parlamentets nye lov som ophæver forbudet mod kvinder at bære slør på universiteterne, fordi det er i strid med Atatürk’s principper.

“At kvinderne på universiteterne nu gerne må være tildækket er indført for at tilpasse EU’s principper om ikke at forskelsbehandle folk på grund af deres hudfarve, religion eller politiske overbevisning”, siger det Tyrkiske parlament, hvor de muslimske partier har flertal.

Hver morgen læser jeg avisen Turkish Daily News her på hotellet mens jeg spiser morgenmad. I dag er der en artikel om problemerne med at få familierne i det østlige Tyrkiet til at sende deres piger i skole.

Jeg bringer her et uddrag, hele artiklen kan læses her: Mothers hide girls in shed from teachers

Mødre gemmer deres døtre i skure for skolelærerne

Skolelærere i Suruç regionen i den sydøstlige del af Şanlıurfa provinsen har besøgt landsbyer, hvor pigerne ikke går i skole, for at forsøge at få forældrene til at forstå at det, at sende piger i skole, ikke vil bringe skam over familien…

Søstrene Ceylan og Feyme Kaya, der begge har gået 5 år i skole inden de blev fjernet fra skolen, blev gemt væk i et skur da moderen hørte at skolelærerne var på vej. En af lærerne fandt de grådkvalte piger. Regional administrator Pamuk prøvede at overtale pigernes mor, som svarede: ”Min mand ved, hvad der er bedst”.

Søstrene fortalte at de havde bedt deres far om at sende dem i skole, men han havde nægtet.

Skolelærer Müjhan Şahin, som selv er fra Suruç, fortæller at det er traditioner som tvinger pigerne væk fra skolen. ”Der er fordomme imod kvinder i denne region. De må ikke kunne læse, gå ud alene, eller blive i stand til at klare sig selv. Der blev sagt det samme til mig. Da min far sendte mig i skole, fortalte de andre ham at det han gjorde var skamfuldt. Og de bad min far om at han skulle tvinge mig til at gå med hovedet tildækket. Der er mange piger der ligesom jeg gerne vil gå i skole. Jeg håber at dette initiativ vil give resultat og pigerne får lov til at gå i skole.”…

7 ud af 22 familier lover at sende deres døtre i skole.…

Skulpturen på billedet står i Ankara foran en privat uddannelses-institution som mod betaling tilbyder kurser og ekstra undervisning til ansøgere som gerne vil forbedre deres kundskaber inden de skal til universitets optagelsesprøve.

På besøg i Atatürk’s Tyrkiet – 1

ataturk.jpg
En dag da Atatürk gik en tur i parken, kom en ung, tilsløret pige hen og hilste på ham. Atatürk førte sine hænder op imod hendes hoved og med ordene: “Hvorfor skjule dit smukke ansigt? Hvorfor gemme dit kønne smil” fjernede han sløret fra hendes ansigt.

Dette er kun en af flere hundrede historier af næsten religiøs karakter som fortælles om Grundlæggeren af Det moderne Tyrkiet – Mustafa Kemal Atatürk.

Gazi Mustafa Kemal Pasha, født i 1881, tyrkisk officer der som general ledte de tyrkiske styrker til sejr over grækerne og dets allierede. Mustafa Kemal blev i 1934 hædret med navnet “Atatürk,” der betyder “tyrkernes far”.

Atatürk var Det moderne Tyrkiet’s første Parlamentsformand, Statsminister og Præsident. Atatürk døde i november 1938, 65 år gammel.

For mig er historien interessant og vigtig for at kunne forstå, hvad det er der sker i vores verden i dag. Samtidig synes jeg det er spænende når jeg arbejder i udlandet, at finde ud af, hvor jeg er.

  • Hvad er det som gør, at Tyrkiet gerne vil være en del af Europa?
  • Hvorfor er der spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet over alt, ligefra delingen af Cypern til medlemskab af EU?
  • Hvorfor er militæret så stærkt og hvorfor truer de med at blande sig i udnævnelsen af en ny Præsident?
  • Hvorfor sker der undertrykkelse af minoriteter og hvorfor er Tyrkiet så aktive i Iraq i at modarbejde et Kurdisk selvstyre?

jeg kan og vil ikke svare på spørgsmålene, men læs her og måske du kan forstå.

Historien om dannelsen af den Moderne Tyrkiske Republik
Efter afslutningen af Første Verdenskrig er det tidligere så mægtige Osmanniske Imperium i opløsning. Sultanen har støttet Tyskland og Østrig-Ungarn under krigen og er blevet sat grundigt på plads af hære fra både Storbritannien, Frankrig og Italien.

Den nye tyrkiske stat må kæmpe hårdt for at holde på de territorier der er tilbage, og især mod Grækenland, der har flere hundrede års tyrkisk besættelse at hævne. Grækerne fører en nådesløs krig, ikke kun imod den tyrkiske hær, men også imod den muslimske civilbefolkning, der ofte bliver udsat for massakrer. Krigen ender med at den tyrkiske sultanen bliver tvunget til en ydmygende fredsaftale 1920.

Både i befolkningen og i militæret stiger utilfredsheden med sultanens styre, og stadig mere magt bliver overført til den nyudnævnte øverste general for den tyrkiske hær: Mustafa Kemal

Under Kemals ledelse genoptager Tyrkiet kampene mod Grækenland med stadig større succes, og ved dygtigt diplomati lykkes det at vinde både Frankrigs og Italiens støtte til tyrkisk selvstændighed. Ved Dumlupõnar vinder Kemal den endelige sejr og fejrer triumfen ved at brænde den overvejende græske by Smyrna, i dag Izmir, ned til grunden.

Mustafa Kemal har ikke blot banet vejen for et selvstændigt Tyrkiet, han har også lagt grunden til afskaffelsen af sultanatet og oprettelsen af en moderne republik med ham selv som statsoverhoved.

Prisen var høj: Hundredetusinder af mennesker blev dræbt, og Kemal har ikke skyet hverken massakrer eller undertrykkelse af politiske modstandere for at nå sine mål. Den tyrkiske selvstændighedskamp har også omfattet en grusom krig mod armenierne (der tales i dag om mulig “genoside” race-udryddelse) og en undertrykkelse af kurderne, der stadig foregår den dag i dag.

I 1923 proklamerede Kemal republikken Tyrkiet og blev landets første præsident. Derefter indledte han og det Ungtyrkiske Parti et omfattende reform- og europæiseringsarbejde:

  • Islam blev afskaffet som statsreligion,
  • det latinske alfabet blev indført i stedet for det arabiske,
  • kvinderne fik valgret,
  • det blev påbudt, at alle borgere skulle tage et efternavn,
  • der blev gennemført landbrugs-, rets-, og skolereformer, og derudover
  • blev det forbudt at bære slør og fez, og for mændene at bære fuldskæg.

Mustafa Kemal indførte obligatorisk efternavn og fik af nationalforsamlingen selv navnet Atatürk, som betyder Tyrkiets fadder.

Endnu en anekdote om Atatürk:

Da man skulle indføre det latinske alfabet fortalte embedsmænd Atatürk at det nok ville tage mindst 10 år at gennemføre. “sludder” sagde Atatürk “om 6 måneder er det gennemført inklusiv en test af samtlige offentlige ansatte”. Og sådan blev det.

Det tyrkiske flag samt Atatürk’s navn og hans historie dyrkes i Tyrkiet som stærke nationale symboler. På ethvert kontor jeg har besøgt hænger der et portræt, på ethvert offentligt kontor er der et Atatürk corner med en buste eller en statue med indgraveret ord i soklen. Det er ligesom jeg oplevede det i Vietnam, hvor Ho Chi Min var den samlende figur, og i det tidligere Sovjet Unionen, hvor Lenin var den eneste af de gamle revolutionære der stadig kunne hyldes.

Atatürk’s balsamerede krop ligger “lit de parade” på mausoleum i Ankara.

Denne artikel er ikke skrevet for at nedgøre andres tro, fordømme, eller hylde begivenheder og personer, hverken nulevende eller døde. Jeg har skrevet ovenstående fordi jeg pt. arbejder i Tyrkiet og at jeg gennem historien forsøger at lære og forstå andre.

I min søgning på internettet efter oplysninger til denne artikel, kan jeg konstarere at der er en meget stærk debat blandt muslimer om Atatürk hans person og hans handlinger, og at der er ind imellem bruges stærke nedsættende og fordømmende beskrivelser. Jeg har med denne artikel ikke taget stilling til godt og skidt, rigtig og forkert, men ved at studere historien kan jeg finde forklaringer og lære.

kilder:
http://sunsearch.info/tyrkiet/bodrum/sevaerdigheder/mustafa-kemal-ataturk/
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=42758&TS_ID=6&S_ID=70&C_ID=1
http://www.ephesusguides.com/turkey.php
http://www.ataturk.com/content/view/33/70/

En Sjinjara

En af de sjove ting jeg har fået i forbindelse med flytning af min webblog til et nyt webhotel er en statistik side, hvor jeg kan følge med i hvad der sker på denne Blog.

Det første jeg har opdaget er at der er ca. 50 personer som regelmæssigt besøger min hjemmeside, og 15 besøgende som dagligt kigger forbi siden her.

Velkommen !

Statistikken giver mig også en masse IP-adresser på jer besøgende, men desværre er disse IP-adresser ikke særligt nøjagtige. For eksempel bliver stortset alle bornholmske IP-adresser lokaliseret til Køge.

Jeg vil derfor gerne opfordre dig til at sætte en lille bemærkning i kommentarer-feltet til denne artikel, for jeg er faktisk nysgerrig efter at vide, hvem der kigger forbi.

Statistikken giver også tekniske informationer: om du er Windows eller Linux bruger, og om du bruger Internet Explorer eller Firefox.

Endelig er der en sjov statistik som fortæller, hvilke søgeord folk har brugt for at finde denne blog En af de grupper af søgeord, der har vist frem til min hjemmeside er:

Hvad hedder sommerfugle på Borholmsk

Og nu er vi så kommet frem til overskriften på denne artikel. Såvidt jeg husker har jeg aldrig skrevet om bornholmske ord, simpelthen fordi jeg ikke er Bornholmer.

Sommerfugle, Natsværmere og Møl hedder alle på Bornholmsk: Sjinjara og ikke Sommarfaula.

Hvordan sommerfaula så end udtales, så er det “tyndt” for at bruge endnu et bornholmsk ord.

Generelt vil jeg blot erindre om at Bornholmsk er et sprog med egen grammatik og dialekter, ca 45… tusinde 😉

Spøg til side. Bornholmsk er et sprog, med 3 hoveddialekter: Rønnefint, SandvigSvensk, og ØstBornholmsk.

Rønnefint tales i “hovedstaden”, deraf navnet. Rønnefint er kendetegnet ved brug af danske ord udtalt med bornholmsk klang. Som hovedstad var Rønne jo under stor indflydelse fra embedsværket fra København, amtmænd, læger, og gymnasieskolelærere.

Sandvigsvensk tales på nordlandet fra Hasle og op over Hammeren Sandvig og mod Tejn, omkring de gamle stenbrud ved Vang, Hammershus og Sandvig. Dialekten er med svenske ord og toneringer, præget af de mange indvandrere fra Sverige som arbejde i stenbrudene og på gårdene. (Det er jo historien om Pelle Erobreren).

bornholm-ortophoto3.jpgØstbornholmsk dialekten er den u-spolerede dialekt som tales østpå helt ude ved Ibsker, Boldisker, Pe’rsker og videre mod Svaneke og Nexø.

Eksempel på forskellen mellem dialekterne er at det Østbornholmske ord “itje” er det samme som Sandvigsvensk “unte” og Rønnefin’sk “ikke”.

Der findes nogle sjove sproglige skel på Bornholm, for eksempel siger man Sandvig-pojk (svensk) og Allinge-horra (øst-bornholmsk) om drengene i henholdsvis Sandvig og Allinge og det til trodsfor at der er mindre end 3km mellem de to by-centre.

Ikke mere om Bornholm.

Men klik på kortet til venstre og få flere detaljer.

Kortet er et Kampsax /GeoPlan Ortofoto.

Se flere kort på www.brk.dk

Turist i 2 minutter

Som jeg har skrevet før så har jeg travlt med 2 projekter, i Rumænien og i Tyrkiet.

I dag var jeg på “field visit” i en tyrkisk kommune for at diskutere losseplads, affaldscontainere, biler, arbejdere, sortering af affald, økonomi, omkostninger, drift, afskrivninger, besparelser…

Da jeg ikke kan tyrkisk og min modpart ikke kan dansk, så foregår sådanne møder på udenlandsk, det vil sige engelsk, med tyske, franske og russiske gloser, fagter og kruseduller på papir.

Midt i sådan et møde på et kedeligt kontor og det 5te glas altfor søde te, kommer jeg til at kigge ud af vinduet.

Jeg er i Amasya, ca 400 km øst for Ankara og ca 150 km fra Sortehavet. Dette er altså ikke noget “turisthul” her bor almindelige tyrkere og gør deres til at opretholde det daglige liv. Midt gennem byen løber Tyrkiets næst-største flod “den Grønne Flod” det tyrkiske navn kender jeg ikke. og lige på den anden side står der en stejl klippevæg med nogle meget markante huler, mure og en borgruin på toppen. og langsflodbredden er der en række huse, en moske med en enkelt minaret (tårn) og et tyrkisk bad.

Amasya borg og klippehuler

På et tidspunkt beder jeg så lige om en pause fordi jeg vil gerne lige ned og tage et billede.

Tolken fortæller at hulerne er fra før “det stor Osmanske rige” og at borgen er bygget af Osmanerne for at kunne overvåge dalene omkring.

På vej hjem fra mødet, sidder jeg og snakker med chaufførens søn Musa, fordi han kan lidt -meget lidt – engelsk. Så for øvelsens skyld og for at få tiden til at gå spørger jeg ham om han vil fortælle lidt om Tyrkiets historie, om hvor gammel han tror borgen hulerne, og byen er. Men han kender ingenting til den del af historien.

Musa er 20 år og går på universitet for at studere musik, så han er ikke dum. Men hvis jeg spørger ham om Atatürk – grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, så kan han alt og det kommer lettere end salmevers eller kongerække for dem som har gået i den “danske stråtægte” skole.

Dette ikke sagt for at gøre nar af Maco eller Atatürk, dette sagt for at understrege hvad der er vigtigst i Tyrkiet. Mere derom senere i en anden artikel.

Tilbage til Amasya og klippevæggen, fordi nu er jeg blevet lidt nysgerrig og her en sen aften, hvor jeg egenlig burde sove, sidder jeg nu og “googler” efter mere information.

Jeg er faldet over denne wiki: http://en.wikipedia.org/wiki/Amasya, den er ganskevist på engelsk, men her er alligevel et lille uddrag:

Amasya

(Greek: Ἀμάσεια, the Amaseia of antiquity, or Αμάσεια Amáseia) is the administrative district of Amasya Province in northern Turkey. It covers an area of 1730 km², and the population is 133,000, of which 74,000 live in the city and the remainder in surrounding villages. Altitude is 411 m.

Amasya stands in the mountains above the Black Sea coast, the city was built in a narrow valley along the banks of the Yeşilırmak River. Although near the Black Sea this area is very high above the coast and has an inland climate, well-suited to growing apples, for which the province of Amasya is famed.

In antiquity Amaseia was a fortified city high on the cliffs above the river. This area has a long history as provincial capital, a wealthy city producing kings and princes, artists, scientists, poets and thinkers, from the kings of Pontus, through Strabo the geographer, to many generations of the Ottoman imperial dynasty and right up to being the location of an important moment in the life of Ataturk. With its Ottoman period wooden houses and the tombs of the Pontus kings carved into the cliffs overhead Amasya is still attractive to visitors.

History

Its location in this steep valley makes the city a mountain stronghold, easy to defend, and thus Amasya has had a long and prominent history.

Antiquity

Archaeological research shows that Amasya was first settled in 5,500 BC by the Hittites and subsequently by Phrygians, Cimmerians, Lydians, Persians.

Greeks and Hellenes

By 183 BC the city was settled by Hellenistic people, eventually becoming the capital of the kings of Pontus from 333 BC to 26 BC. Today there are prominent ruins including the royal tombs of Pontus in the rocks above the riverbank in the centre of the city.

The Romans and Byzantines

Amaseia was captured by the Roman Lucullus in 70 BC and was quickly made a free city and administrative centre of his new province of Bithynia and Pontus by Pompey. By this time Amaseia was a thriving city, the home of thinkers, writers and poets, and one of them, Strabo, left a full description of Amaseia as it was between 60 BC and 19 AD.

Under the Romans it gained the titles ‘metropolis‘ and ‘first city’ in the second century AD. After the division of the Roman Empire by emperor Diocletian the city became part of the East Roman Empire (the Byzantine Empire). At this time it had a predominantly Greek-speaking population.

Early Turkish rulers

In 1075 following 700 years of Byzantine rule Amasya was conquered by the TurkmenDanishmend emirs. It became their capital until it was annexed by the Seljuk ruler Qilic Arslan. Under the Seljuks and the Ilkhan the city became a centre of Islamic culture. Schools, mosques, tombs and other architecture of this period still remain.

The Ottomans

After being incorporated into the Ottoman Empire under Sultan Bayezid I Amasya grew in importance as a centre of learning; the children of the Ottoman rulers being sent here for their education. As part of their preparation for future rule they were given the position and responsibility of governor of Amasya. Future sultans from Beyazid I in the late 14th century through to Murat III in the 16th were schooled here and held the position of governor in their youth.

The population of Amasya at this time was very different from that of most other cities in the Ottoman Empire; as it was part of their the training for the future sultans to learn about every nation of the Empire. Every millet of the Empire was represented in Amasya in a particular village — such as a pontic villiage, an Armenian village, a Bosnian village, a Tatar village, a Turkish village, an Arab village, a Kurdish village, etc. (see: 1927 Population count data by DİE.)

The Turkish War of Independence

In 1919 Amasya was the location of the final planning meetings held by Mustafa Kemal Atatürk for the building of a Turkish army to establish the Turkish republic following the collapse of the Ottoman Empire at the end of the First World War. It was here that Mustafa Kemal made the announcement of the Turkish War of Independence in the Amasya Circular.

The Republic of Turkey

The Greeks of Amasya were replaced by Turks from Greece in the population exchange at the founding of the Turkish Republic.

Have a nice day 😉