Når foto-albummet eksploderer

Fra 1976 til 1984 var jeg en flittig amatørfotograf med eget mørkekammer og efter datidens målestok var det en dyr hobby, et færdigt billede kostede dengang i omegnen af 5 kr.
Så bag på mit kamera sad der en lille huskelap med 2 spørgsmål: Hvad forestiller billedet?, og hvad skal billedet bruges til?

galatidinner.jpgI disse moderne tider, hvor alting er digitalt og det lige pludseligt ikke koster noget at trykke på knappen, så glemmes alle fornuftige spørgsmål, og der knipses løs.

Jeg var inviteret til middag i sidste uge. Vi var 30 mennesker og der var mindst 8 digitale kameraer/ mobiltelefoner som blev flittigt brugt. Der blev taget mindst 250 billeder.

(billedet er fra middagen på Casa Romanesca)

 

 

De gamle familielysbilleder

For et par år siden købte min kære svigerfar en computer og en scanner, hvorpå han stort set lukkede sig inde på sit værelse for at scanne samtlige familie-dias ind på computeren.

2_dias276_1.jpgDa han var færdig brændte han en Cd-rom og sagde:”Værsgo, Mikael!”.

Og her stod jeg med næste 900 billeder fra min kones barndom i én stor rodsammen – i én mappe – uden datoer, begivenheder eller lignende.

Hvad gør man?
Printer billederne ud og sætter i mapper? Nej.
Bare nogle af dem? Nej – vi har allerede flere fotoalbum af vores egne børn, som vi heller ikke kigger i.

Løsningen blev at lave samlingen af billeder om til et lille dias-show, hvor billederne skifter med regelmæssig mellemrum, tilsat noget af tidens musik. Som sagt så gjort og da jeg var færdig var der en lille 45 minutters film i DVD-format til erstatning for pausefisken.

Dengang blev dias-showet lavet ved hjælp af et program som var en del af Nero CD-brænder programpakken.

Men i dag findes der gratis programmer som kan bruges til at produceres diasshow med.

Jeg har fundet Video Caster

Sådan bruger du Video Caster

Start programmet og klik på ”Create a Video Slideshow…” og nedenstående boks kommer på skærmen.

vc-slides.gif

Klik på Add Photos… og find mappen med dine billeder og hent billederne ind.Hvert billede er sat til 4 sekunders visning, hvilket egentlig er en god hastighed. Men synes du at det er for hurtigt eller for langsomt kan du justere tiden for et enkelt billede eller for alle, ligesom du kan ændre rækkefølgen.

vc-options.gif

Nu kan du så sætte musik til dit diasshow klik på fanepbladet “Options” og klik på “Browse” for at finde din musik på din PC.

Husk at justere antallet af billeder/ visningslængden så diasshowet passer til musikken, ellers begynder musikken bare forfra.

Her kan du også skrive en start- og slut-tekst dias. Hvis du tømmer tekstfelterne kommer der ingen tekst dias.

Så er du klar til at lave dit billedshow.

Tryk på ”Make Slideshow…” og udfyld felterne med navn og placering, og tryk på ”Næste”.
Som ”Profile” vælg: ”Desktop Viewing” –

Vælg altid Desktop Viewing selv, hvis du vil lægge dit diasshow på internettet – lad f.eks. YouTube.com reducere dit video format.

Billedshowet gemmes om en wmv fil som kan åbnes af Windows Media Player.

Til Spejdernes hjemmeside lavede jeg et lille diasshow med billeder fra korpslejren 2004 og spejdernes sang ”Vi er Blå”, se den her:

Næste gang vil jeg gå et skridt videre og redigere video.

Når Grammofonpladen skal propes ned på MP3-afspilleren

Det er 15 år siden jeg købte min første PC. Hvornår jeg begyndte at samle på freeware og shareware programmer husker jeg ikke, men det startede med bladet ”Komputer for Alle” som sammen med deres månedsblad udsendte en CD-rom med programmer. Jeg var med fra starten, men nu er jeg rykket en klasse op og finder computer information og artikler i den internationale bladverden og på Internettet.

En af de ting jeg er meget betaget af er billede- og lyd-redigering og i et af numrene af ”Komputer for Alle” fra dengang var der en længere artikel om, hvordan man kunne overføre sine grammofonplader digitalt og rense dem for nålestøj, ridser, mv.

Et af de største problemer dengang var at det ville tage ens pc hele natten for at rense lyd-filen for en grammofonplade* side. – Ak ja, det var dengang processoren hed Intel Pentium 5, klok-frekvensen var 100MHz, Ram måltes i kilobytes, og Windows Styresystemet hed 3.11. Der er skyllet mange MHz og Windows styresystemer ud i havet siden.

hmv.jpgMed en lille pladesamling på ca. 300 LP’er ville det være en håbløs opgave at overspille dem alle. Men i heldigvis er flere af de gode 70’er bands udgivet med komplette samlinger på CD, så bla. Gasolin og Pink Floyd er kommet tilbage på den private spilleliste.

Men her i juleferien fandt jeg så en gammel LP fra Det Danske Spejderkorps, som helt sikkert aldrig vil udkomme på CD, og da jeg samtidig er webmaster på spejdernes hjemmeside syntes jeg at det var på tide at prøve at overspille en grammofonplade.

Mit stereo-anlæg med grammofon og kassettebåndspiller virker helt fint, så første problem er at forbinde stereo-anlægget med PC’en. Jeg valgte at flytte det kabel som normalt forbinder fra forstærkeren til kassettebåndspilleren over i PC’en – line-in, der skulle ganskevidst et andet stik til, men det havde jeg i forvejen fra en iPod. (på mit stereo-anlæg er der 2 forbindelser mellem forstærker og kassettebåndspiller: 1 til forstærkeren som gør at kassettebåndene kan aflyttes på anlægget, og 1 fra forstærkeren som gør at jeg kan optage radio, tv, grammofon, cd/dvd)

Jeg har set at man kan købe Vinyl pladespillere til direkte tilslutning via USB til PC’en, men om det giver bedre lyd – det tvivler jeg på.

Så hardware-delen er i orden – nu kommer så softwaren.

Her har jeg så fundet Audacity. Audacity er et gratis lydredigeringsprogram, der kan optage og afspille lydfiler, importere og eksportere WAV-, AIFF- og MP3-filer og mere.

Du kan brug programmet til at ændre i dine lyde, mixe numre eller tilføje effekter til numrene. Audacity kommer med en indbygget amplitude-editor, en spectrogram-visning og et frekvensanalysevindue til lydanalyseapplikationer.

Af indbyggede effekter findes eksempelvis Bas Boost, Wahwah og støjfjernelse ligesom Audacity understøtter VST’s plug in-effekter.

Alt-sammen meget teknisk, så glem det bare.

Start Audacity, og sæt din indgangsvælger til Wave-mix. Start din grammofon. Sæt Audacity til at optage – tryk på optage-knappen, Nu skulle der gerne tegne sig det sædvanlige billede af lyden. Måske du skal justere lydstyrken op eller ned for at få det til at passe.

audacity.jpgFjern støj
En ny feature er at du nu kan fjerne en del støj på de optagelser du har lavet, fx fra kassettebånd eller vinylplader. Tidligere har du skullet have dyre købeprogrammer til denne funktion, men nu kan du se om du kan bruge filteret her.

Først skal du finde en stump af din indspilning hvor der kun er støj, altså ingen tale eller musik overhovedet – jeg brugte pausen mellem 2 numre. Dette mærker du op, og går herefter i Effekt|Støjfjerning.

Klik på ”Find støjprofil” for at få Audacity til at lære hvorledes støjen arter sig. Luk vinduet, og mærk al den lyd op du vil have renset. Gå tilbage til filteret og prøv dig frem med Forhåndsvisning.

Her kan det være du skal skrue ned (eller op) for effekten, for at få et resultat der er til at holde ud at høre på. Til slut vælger du så at fjerne støjen, og vupti så har du en optagelse uden nålestøj.

Hele ovenstående øvelse tog mindre end 3 minutter for en 20 minutters optagelse.

Klippe lydfilen op efter musiknumrene og gemme som MP3
Egentlig kan jeg nu bare gemme lydfilen og spille den når jeg har lyst, men det ville jo være dejligt om jeg kunne gemme de enkelte numre med alle informationerne. Det er heller ikke noget problem, med Audacity kan man grafisk se lydfilen og klippe stumper ud og gemme dem enkeltvis – meget enkelt.

Men hvis du vil gemme som MP3 filer skal du lige ha fat i LAME.

Hent programmet og læg det i audacity mappen så du ved, hvor den er. åbn Audacity, tryk på ctrl+p, vælg ”filformater” og klik på ”find bibliotek”. Nu er Audacity klar til at Eksportere din lydfil til MP3-formatet.

Og det bedste af det hele: programmerne er gratis – freeware under GNU-licens.

Hent Audacity-programmet her: http://audacity.sourceforge.net/
Hent LAME-programmet her: http://lame.sourceforge.net/

*Fodnote
En grammofonplade indeholder lagret lyd og kan afspilles på en grammofon. Teknikken bag grammofonpladen er markant anderledes end den bag cd’en. Musikken på en cd er lagret digitalt, mens den på en grammofonplade er lagret analogt ved at omsætte lydsignalet til mekaniske bevægelser i en skærenål. Tidlige grammofonplader var lavet af lak, hvor moderne plader er lavet af vinyl. En LP (Long Playing record) kan indeholde ca. 2*20 minutters musik – 1 stereo-rille på hver side af pladen.

Et nytårsfortsæt: mere gang i min egen Weblog

Det var en godtnok en lang Juleferie, er der nogen der tænker.

Men det har på ingen måde været ferie – blot formeget arbejde også med det som skal betale for huslejen, maden, tøjet, osv.!

Men fordi jeg ikke har været så aktiv på min egen side, betyder det ikke at jeg har holdt pause fra hjemmesiderne og skriverierne.

ingeniørdebat.dk

Debatforummet for ingeniører og andre teknisk interesserede fik i efteråret problemer med forældet programmel og manglende adgang til tidligere webhotel og gamle data.

Med hårdt arbejde fik jeg det op at køre igen på en ny motor og webhotel.

ingeniørdebat.dk er i dag en forening, hvor jeg er webmaster og formand for foreningen bag hjemmesiden. Denne foreningskonstruktion skulle gerne sikre den frie debat år frem.

Programmet bag debatforummet er SimpleMachine Forum med en TinyPortal som indpakning. Det er lidt kompliceret at sætte op – især hvis instruktioner skal være på dansk, men tilgengæld har vi nu et system som er ekstremt let at overvåge, opdatere, og tage backup på.
rønnespejder.dk

En anden aktivitet i slutningen af 2007 har været at opdatere Spejdernes hjemmeside.

I 2006 hjalp jeg Rønne Gruppe på Bornholm med at oprette deres hjemmesider først ved hjælp af et simpelt men meget effektivt Content Management System CMSimple men da jeg pludselig sad med 7 CMSimple flettet ud og ind mellem hinanden blev det for meget.

Da jeg egentlig ikke har meget forstand på CMS’er og fordi jeg synes de som udgangspunkt ser temmelig firkantede ud har jeg valgt at bygge den nye hjemmeside op med WordPress – ja, rigtigt ligesom denne blog, men templaten har jeg selv lavet.

Spejdernes hjemmeside er sjov fordi her skal leges – spejdernes videoer, billeder og historier skal på hjemmesiden og den skal gerne virke som en avis med nyheder hele tiden – i hvertfald hver uge.

Strategien er lykkedes rønnespejder.dk er bandt de mest besøgte hjemmesider blandt de danske gruppers sider, kun overgået af nogle sønderjyske gruppers.

Det vil jeg skrive om her på hjemmesiden i 2008

I forbindelse med mit arbejde med Spejdernes hjemmeside har jeg haft brug for nogle billed-, video og lyd redigeringsprogrammer og dem vil jeg skrive lidt om og demonstrere, hvordan de virker.

Derudover håber jeg at kunne udvide min blog med mere skriverier om de(t) steder jeg er og besøger gerne krydret med lidt video. (pt. arbejder jeg i Galati, Rumænien)

Og endelig, sker der noget i mine omgiveler som jeg undres eller forarges over så skal jeg nok skrive om det.

Godt Nytår

PS. jeg har ikke glemt ugens kage, men lige nu skal julens sul skal lige væk igen.