Hvorfor skal vi have nyt indsamlingssystem af vores Husholdningsaffald?

Jeg har skrevet et Kronik til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 7-01-2023.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Kronik

Hvorfor skal vi have nyt indsamlingssystem af vores Husholdningsaffald?
Folketinget har besluttet a husholdningens affald nu skal deles op i flere affaldsfraktioner, som skal indsamles og behandles separat, så vi kan øge genbruget og nedsætte behovet for affaldsforbrænding.
Den gamle kontrakt med Fugato er udløbet, så det var derfor helt efter planen, at der skulle laves et nyt udbud tilbage i 2021.

Problemet var blot at Bofa ikke selv ville beslutte, hvilket indsamlingssystem der skulle bruges men valgte at lade tilbudsgiverne komme med forslag.

Meget gik galt og nu skal vi så i gang med en ny udbudsrunde.

Klimaplanen 2020
Folketinget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Klimaplanen i Maj 2020 at: ”Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.”.
Efterfølgende har Miljøstyrelsen udarbejdet ”Vejledning om indsamling af husholdningsaffald” (VEJ nr 9792 af 01/07/2022)
De 10 er blevet til 12 fraktioner – når man tæller småt elektronik og batterier med.
I Vejledningen er der 2 ting vi skal forholde os til: Kildesortering og Henteordning.

Kildesortering
Af hensyn til kvaliteten af genbrugsmaterialerne skal vi nu sortere vores affald. Baggrunden er, at materialer der plukkes ud af blandet affald er af væsentlig ringere kvalitet end kildesorteret materiale fordi det er blevet forurenet af madrester, indholdet fra hundelufter-poser og lignende.

Miljøstyrelsens vejledning siger, at det er tilladt at samle genbrugsfraktioner i samme beholder,
i) hvis det hverken reducerer mængden eller kvaliteten af genanvendelse,
ii) hvis særskilt indsamling ikke samlet set er det miljømæssigt bedste,
iii) hvor det ikke er teknisk muligt, eller
iv) hvor det vil medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger at kræve særskilt indsamling.

Pap og papir i en beholder, det kender vi. Vores sorteringsanlæg i Vestermarie har håndteret denne fraktion i over 30 år og er i stand til at sortere pap og papir ud i mange kvaliteter.

Glas og metal i samme beholder kan vel også gå. Marmeladeglasset afleveres med låg, så at putte tomatpure-dåsen og ølkapslen i samme beholder går måske an. Men, hvad med den gamle kasserolle eller stegepande? Og hvor er det lige leverpostej-bakken skal hen?

Men drikkekartoner og plastemballage i samme beholder? Nej, det tror jeg ikke på. Men mange kommuner gør det.

Drikkekartoner er sandwich-konstruktioner og kan kun bruges til suppleringsbrændsel. Det gør heller ikke noget fordi de fleste kartoner i dag, er FSC mærket. FSC betyder at der er plantet 2 nye træer, hver gang der er fældet et. De nye træer vil absorbere CO2’en fra afbrændingen af den gamle karton.
(Gør dig og miljøet en tjeneste: Skift til drikke med flaskepant i stedet for kartoner, hvor det er muligt.)
Endelig er der også spørgsmålet: Hvor mange beholdere har vi plads til i vores forhaver?

Vil et Centralt Sorteringsanlæg kunne lette vores udfordringer?
Måske, men folketinget forlanger stadigvæk at vi sorterer vores affald inden det afhentes.

Det mindste antal containere per husstand jeg kan se for mig er 3: en til genbrugsmaterialer, en til organisk køkkenaffald, og en til rest-affald (de 2 affaldsfraktioner kan være i en 2-rums-spand). Men selv denne forenklede sortering vil give problemer med genbrugsmaterialerne. Det kan sagtens lade sig gøre at sortere mekanisk men, der er stor risiko for at få glas og metalsplinter i papir og plastik, hvilket vil forringe kvaliteten til en grad, hvor det næsten er uanvendeligt og så bliver det en meget dyr løsning.

Problemet kan måske løses ved at udlevere farvede plastposer til de forskellige fraktioner, så det kun er fyldte, farvede poser der skal sorteres. Men, ting som er gratis har ingen værdi, så disse sorteringsposer vil også blive brugt til alt muligt andet end det der var hensigten.

Containerne er købt og i kommunens affaldsplan 2022-2032 er den nye affaldsindsamling beskrevet. Jeg tror ikke der bliver lavet ny sorteringsvejledning.

Henteordning
Miljøstyrelsen har stillet krav om at husstandenes affald skal indsamles ved en henteordning enten som husstandsindsamling eller som husstandsnær indsamling. Derfor vil glas ikke længere skulle leveres på p-pladsen foran supermarkedet.

De nydefinerede Miljø-øer er husstandsnær indsamling. Problemet er, hvordan etablerer vi fornuftige indsamlingssystemer i vores gamle byer og fiskerlejer? Beboede områder som er grundlagt før bilen blev opfundet og en kultur vi forsøger at passe på gennem “Bevarende Lokalplaner”.

Vi undgår ikke at der skal bygges Miljø-øer i de gamle byer. Udseendet og samspillet med omgivelserne er vigtigt. Københavns kommune udskrev arkitektkonkurrence for at få deres undergrundscontainere passet ind i middelalderbyens gader.

Kan en fleksibel løsning være, at kombinere det gammelkendte indsamlingssystem med de nye Miljø-øer hvor de store fraktioner – organisk køkkenaffald og rest-affald – stadig hentes i sække ved hoveddøren, mens de mindre fraktioner bringes til en Miljø-ø?

Det vil give mindre Miljø-øer med færre containere. Men, så slipper vi ikke af med plastiksækkene.
Offentligt udbud?

Da det er mig som skal betale er jeg kun interesseret i, at vi får opgaven løst til den rigtige pris.
BRK kan selvfølgelig vælge at hjemtage opgaven, selv købe biler, ansætte skraldemænd, osv. Men det tror jeg ikke vil gøre affaldsindsamlingen bedre eller billigere.

I 1994 solgte Bofa sin kørselsafdeling for papir-indsamling til en privat operatør. Resultatet betød lavere omkostninger og jeg tror konklusionen vil blive den samme nu.

Heldigvis må den nye udbudsrunde blive med en veldefineret beskrivelse af indsamlingssystemet, så tilbudsgiverne ved, hvad de skal levere og dermed ikke behøver at tillægge uforudseelige omkostninger til prisen.

Hvad kommer det til at koste?

Aner det ikke, men det bliver ikke billigere end det er i dag. Priserne fra første udbudsrunde er offentlig kendte og har vist, hvor vores økonomiske smertegrænse ligger.

For 25% af de bornholmske husstande må det blive dyrere. Husstande med-14 dages tømning må nødvendigvis komme op på samme beløb som alle andre. Der er intet i det nye indsamlingssystem som indikerer at man kan tilbyde ringere service til en lavere betaling som 14-dages tømningen reelt er.

Bofa indsamler ca 11.000 ton/år fra husstandenes dagrenovation, pap, papir og glas. Hver husstand genererer i gennemsnit ca 10 kg affald om ugen, fordelt på 10-12 fraktioner. Det bliver ikke affaldsmængderne som bliver afgørende for kommunens fremtidige renovationsafgift men, hvor mange gange skraldemanden kommer på besøg.

Der er meget som skal gøres

Bofa har sat arbejdet med Miljø-øerne på pause, men det kan ikke vare længe før arbejdet skal genoptages.

Det er blevet lovet at senest den 1/1 2025 skal den nye indsamling være i gang. Vi må derfor forvente at alle 120 Miljø-øer er etableret inden nytårsaften 2024. 120 Miljø-øer skal designes, byggesags-behandles, og konstrueres.

Vi har nu alle en fornemmelse af, at det kommer til at tage tid, og det bornholmske samfund kan ikke tåle yderligere udsættelse.

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne
Civilingeniør med mere end 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien. Jeg er ikke ansat af Bofa eller tilknyttet nogen af de aktører som er omkring den kommende affaldsindsamling på Bornholm.