Miljødebat i tegneserier

Jeg er stor fan af tegneserier – især striber som i 1-3 billeder giver på en humoristisk måde giver dagen et kick.

Derudover bruger jeg dem i forbindelse med foredrag og forelæsninger.

Mine favoritter er blandt andet www.dilbert.com som med års forsinkelse og i begrænset udgave dukker op i ingeniørens ugeblad, så jeg henter min dosis fra hjemmesiden.

Den forgangne uges topscorer var denne:
dilbert2004073470620.gif
(SUV = Sporty Utility Vehicle, for eksempel: Hummer, Ford Explorer, Toyota RAV4,…)

En anden af de go’e denne uge har været Betty hvor hele ugen har været om den globale opvarmning.
betty2007305500621.gif
Måske lidt af en omvendt “blondine” vits – men god alligevel.

Vi har jo haft miljødebat lige så lang tid tilbage jeg kan huske.
Min første søvnløse nat havde jeg i 1973 efter en folkeskolelærer fortalte mig at verden kun har olie-ressourcer nok til de næste 25 år.

Nu kan jeg ligge søvnløs over at mine kommende børnebørn – når den tid en gang kommer – måske ikke vil være i stand til at reproducere sig selv på grund af forurening, hvis de da ikke forinden er druknet i grønlandsk smeltevand.

Også danske WulffMorgenthaler havde faktisk en om miljøet i denne uge:

exxon.gif

WolffMorgenthaler kan læses på politiken.dk eller deres egen hjemmeside wolffmorgenthaler.com.

De viste eksempler er på engelsk, men vi lever i en international verden og miljøproblemer er globale.

ha en god dag