Fire nødvendige indsatspunkter for at komme videre i affaldssagen

Jeg har skrevet et synspunkt til Bornholms tidende og som blev optaget i avisen den 19-01-2022.
Da tidende nu har al sin debat bag en betalingsmur kan du læse mit indlæg herunder:

Synspunkt
Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Spørgsmålene og frustrationerne er ikke blevet færre efter den nye affaldsregning dumpede ind i e-boksen. Lige nu koger Facebook med vrede kommentarer og frustrationer, hver gang et bornholmsk medie slår en artikel om affald op.

Senest har borgmesteren her i Tidende givet udtryk for, at det undrer ham, at debatten om skraldeindsamling blusser op et halvt år efter, beslutningen om at gå med HCS blev meldt ud. Det burde ikke undre, for borgerne er aldrig blevet inddraget i beslutningsprocessen, så det er ganske naturligt at reagere, når regningen kommer.

Jeg føler mig i et limbo, fordi jeg på den ene side gennem min faglige viden som rådgiver på mange affaldsprojekter rundt om i verden, forstår de mekanismer det er; og på den anden side er husejer på Bornholm.

Jeg har i lang tid forsøgt – naivt måske – at give affaldsdebatten på Facebook balance i form af facts og svar på andres spørgsmål om det nye affaldssystem, selv om jeg ikke har noget med Bofa, HCS, Fugato eller beslutningen at gøre. Jeg vil med dette synspunkt summere op noget af det, jeg har svaret og konkluderet.

Prisen og fordeling af udgiften

I 2021 betalte jeg 2.559 kroner til Bofa i miljø- og renovationsafgift, i 2022 opkræves 3.757 kroner og i 2023 bliver regningen på 4.949 kroner. Det er en stigning på 46 procent om året.

Det er blevet dyrt, fordi Bofa fra start ikke havde nogen som helst idé om, hvad de ville have og sendte et udbudsmateriale ud, hvor de bad entreprenørerne om at finde på en løsning.

Husstandene i de gamle by-midter: Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Aakirkeby vil opleve en klar serviceforringelse, men skal betale samme pris for deres affaldsindsamling. En indsamling som skal foregå fra decentrale affaldsøer 300 meter væk. Og det bliver al affald, som der nu skal bæres til P.A. Holms Plads og lignende steder. At hente affald fra disse affaldsøer koster måske kun 20 procent i forhold til dør til dør-indsamling andre steder.

Jeg ved godt, at der også skal betales for transport til og behandling i Braunschweig og Holme-Olstrup.

Jeg ved også godt, at hvis det bliver billigere for andre, må det blive dyrere for mig – men alligevel.

Hvad skal der gøres?

Løbet er kørt. Det vil ikke hjælpe at annullere kontrakten. Det er ikke HCS, som er de onde. HCS lever op til deres kontraktlige forpligtigelser. Der er intet bevis for, at HCS har lavet et forkert eller for billigt tilbud til Bornholm. Hvis der er begået fejl og forsømmelser er det Bofa, teknik- og miljøudvalget, og/eller den tidligere kommunalbestyrelse. Det er derfor helt forkert, når Kristoffer Gravgaard hænger HCS til tørre i Bornholms Tidendes leder i mandags. Det er et firma, som skal betjene os i mange år fremover, og som helt sikkert får brug for flere medarbejdere end dem, som i dag er ansat andet sted.

Der er et hårdt oprydnings- og forklaringsarbejde at gøre, og jeg håber oprigtigt, at det nye miljøudvalg med Helle Munk Ravnborg i spidsen får styr på det.

Som jeg ser det, så er der fire nødvendige indsatspunkter:

1. Indsamlingssystemet for de gamle by-midter skal præciseres og kommunikeres ud til de involverede borgere hurtigst muligt – det gælder også for fleksboliger og sommerhuse.

2. Fordelingen af udgifterne skal revurderes. Takstbladet er en politisk afgørelse og ikke en administrativ efterretning. Det er vigtigt, at der politisk meldes klart ud, at sådan er det.

3. Åbenhed og ærlighed om, hvad der skal ske med vores genbrugelige affald. For eksempel: Hvad sker der med drikkekartonerne i Braunschweig? Bliver de blot sorteret fra plastikken og efterfølgende smidt i et tysk forbrændingsanlæg? Hvorfor skal metal og glas blandes i en container og sendes til Holmegård?

4. Genindførelse af brugerindflydelse. Bofa var engang et I/S med eget repræsentantskab, bestyrelse og forretningsudvalg. Nu er Bofa en kommunal afdeling skjult i en kommunal organisation. Før skulle fem kommunalbestyrelser være enige – i dag er det et travlt udvalg under en kommunalbestyrelse.

Skoler, plejehjem, el-, vand-, og varmeforsyning, havne… har alle deres egne bestyrelser eller råd. Det bør også gælde for affald.

Mikael Boldt, Sejersvej 30, 3700 Rønne
Civilingeniør, 30 års erfaring med affaldsplanlægning, genbrug og cirkulær økonomi, EU, Østeuropa og Asien

Nu er jeg også Kunstner!

Skulptur HADES

Hvis kunst er at tage et dagligdags objekt og bruge det på en ny måde, så jeg er nu kunstner fordi jeg fandt en genstand, satte den op på væggen upside-down, og gav den et navn.

Jeg har dekoreret en væg i vores kontor med denne skulptur

Skulpturen har jeg døbt HADES efter den græske mytologiske underverden.

Underverdenen kaldes også den usynlige verden, og det er sådan befolkningen ønsker affaldshåndtering skal være! – usynlig og det er grunden til navnet.

Historien bag HADES

Byen Galati i Rumænien indførte i begyndelsen af 2008 en ny affaldsspand til småt affald.

I april 2008 gik der ild i en affaldsspand i Prilungireia Brailie gaden (Vores kontor er Prilungireia Brailie gade) – Plastik, affald og et cigaret-skod er en farlig blanding.

3 ½ måned senere, i begyndelsen af september 2008, blev den afbrændte affaldsspand erstattet med en ny.

Da arbejderne var færdige med at opsætte den nye affaldsspand smed man resterne af den brændte ind i nogle nærliggende buske.

Dette er resterne som jeg fiskede ud af buskene.

Tror du på nisser?

Helt ærligt – jeg gør og især de bornholmske, kaldet de underjordiske.

Hvorfor dette spørgsmål? og så lige her op til jul?

På politiken.dk kan man i dag, lørdag den 29.11.08, læse:
Præst: Nisser er djævelens yngel hvor en nordjysk frimenighedspræst gør op med billedet af de små søde nisser som en naturlig del af julen. De er djævelens yngel og har intet at gøre i en kristen jul, mener han.

Jeg kunne jo ligesågodt påstå det modsatte: nemlig at kristendommen har intet med julen at gøre.

Bornholm er kendt for sine historier om de underjordiske, og når man hører dem kan man tydeligt høre, hvilke der er digtet af præsterne: er de underjordiske onde er det præste-historier. For eksempel så er historien om de underjordiske der stjæler alter-kalken i St. Pouls kirke i Poulsker en pæste-historie. Hvorimod historien om de underjordiske der som tak for hjælpen gør en spand ko møg til guld og penge til den unge højgravide pige. er en folkehistorie.

pynt til juletræstoppen
Præster har altid brugt hverdagshistorier til at forklare og fortolke biblens ord; tænk på det når du juleaften sidder i kirken og præsten indleder sin prædiken: “forleden dag mødte jeg nede i Kvickly…” eller “… julekalenderen Nissebanden…”

Og vi nordiske folk som har fejret solhvervsfest med grantræ og masser af mad før kristendommens indtog, har jo bare accepteret præsternes påstand om Jesusbarnets fødsel midt i julefesten. (sådan er det jo med babyer de kommer når de kommer – og ikke når vi vil ha det)

I øvrigt kan vi jo så også påstå at julegaver ikke hører julen til, for det er jo noget som dyrkes i for bindelse med Sankt Nikolajsdag -den 6. December, hvor de søde børn får gaver af Nikolaj medens de uartige får smæk af Sorte Per (Jeg ved godt han hedder Nikolaus og swartze Pete)

Og hernede i Rumænien er 1. December Nationaldag og her fejres naionaldagen som var det jul med juletræer, pynt og gaver til børnene. Pynten fjernes først igen midt i Januar, for så kan katolikker, græsk og russisk ortodokse også få glæde af pynten.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at – før jeg dør –
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Glædelig (for)Jul

Mikael Boldt

PS i 1987 var jeg som lærervikar i Albertslund en dag kaldt ud på en skole, hvor jeg skulle underholde en dreng som af sine forældre var blevet forbudt at deltage den store jule-klippe-klistre-dag. Nej forældrene var ikke muslimske indvandrere – men Jehovas Vidner.

Et nytårsfortsæt: mere gang i min egen Weblog

Det var en godtnok en lang Juleferie, er der nogen der tænker.

Men det har på ingen måde været ferie – blot formeget arbejde også med det som skal betale for huslejen, maden, tøjet, osv.!

Men fordi jeg ikke har været så aktiv på min egen side, betyder det ikke at jeg har holdt pause fra hjemmesiderne og skriverierne.

ingeniørdebat.dk

Debatforummet for ingeniører og andre teknisk interesserede fik i efteråret problemer med forældet programmel og manglende adgang til tidligere webhotel og gamle data.

Med hårdt arbejde fik jeg det op at køre igen på en ny motor og webhotel.

ingeniørdebat.dk er i dag en forening, hvor jeg er webmaster og formand for foreningen bag hjemmesiden. Denne foreningskonstruktion skulle gerne sikre den frie debat år frem.

Programmet bag debatforummet er SimpleMachine Forum med en TinyPortal som indpakning. Det er lidt kompliceret at sætte op – især hvis instruktioner skal være på dansk, men tilgengæld har vi nu et system som er ekstremt let at overvåge, opdatere, og tage backup på.
rønnespejder.dk

En anden aktivitet i slutningen af 2007 har været at opdatere Spejdernes hjemmeside.

I 2006 hjalp jeg Rønne Gruppe på Bornholm med at oprette deres hjemmesider først ved hjælp af et simpelt men meget effektivt Content Management System CMSimple men da jeg pludselig sad med 7 CMSimple flettet ud og ind mellem hinanden blev det for meget.

Da jeg egentlig ikke har meget forstand på CMS’er og fordi jeg synes de som udgangspunkt ser temmelig firkantede ud har jeg valgt at bygge den nye hjemmeside op med WordPress – ja, rigtigt ligesom denne blog, men templaten har jeg selv lavet.

Spejdernes hjemmeside er sjov fordi her skal leges – spejdernes videoer, billeder og historier skal på hjemmesiden og den skal gerne virke som en avis med nyheder hele tiden – i hvertfald hver uge.

Strategien er lykkedes rønnespejder.dk er bandt de mest besøgte hjemmesider blandt de danske gruppers sider, kun overgået af nogle sønderjyske gruppers.

Det vil jeg skrive om her på hjemmesiden i 2008

I forbindelse med mit arbejde med Spejdernes hjemmeside har jeg haft brug for nogle billed-, video og lyd redigeringsprogrammer og dem vil jeg skrive lidt om og demonstrere, hvordan de virker.

Derudover håber jeg at kunne udvide min blog med mere skriverier om de(t) steder jeg er og besøger gerne krydret med lidt video. (pt. arbejder jeg i Galati, Rumænien)

Og endelig, sker der noget i mine omgiveler som jeg undres eller forarges over så skal jeg nok skrive om det.

Godt Nytår

PS. jeg har ikke glemt ugens kage, men lige nu skal julens sul skal lige væk igen.

Valget på Bornholm – den korte version

På grund af mit arbejde har jeg kun mulighed for at brevstemme den 5 November, så jeg skal hurtigt ha gjort mine muligheder op. Måske har du det som jeg det valg skal bare overståes i en fart så vi kan komme videre.

Jeg er ikke politiker. Jeg er ikke medlem af noget parti eller borgerforening. Min kone og børn vil gerne vide hvad jeg stemmer, men som jeg altid siger vi har hemmelig afstemning, så jeg har aldrig fortalt det. Men måske man kan udlede noget ud af mine personlige data:

  • Mand 47 år, gift i kirke med Helle den 21.Maj 1988, 2 teenage-børn begge døbt og konfirmeret -den ældste i Gymnasiet den yngste i 9. klasse i folkeskolen.
  • Husejer, bosat i Rønne på Bornholm, har bil og cykel.
  • Uddannelse: Civilingeniør
  • Arbejde: Miljø-ingeniør, projekt-leder på EU- og danske udviklingsprojekter primært indefor affald.

Folketingsvalg på Bornholm adskiller sig fra valget i det øvrige Danmark på et afgørende punkt: Bornholm er delt i 2 valgkredse og der vælges i alt 2 medlemmer til folketinget. Bornholmske stemmer på partier indgår kun i et landsresultat og bliver ikke overført til brug for kredsmandater.

Bornholm er har de mindste valgkredse med ca 16- 17.000 stemmeberettigede vælgere i hver kreds, så et mandat skulle være lettest at få på Bornholm, men historisk er det faktisk modsat.

Bornholm har traditionelt valgt en Socialdemokrat og en Venstremand, dog med undtagelse af “jordskredsvalget” i ’73 hvor Fremskridtspartiet tog Venstre’s mandat.

Valget i 2005
Ved folketingsvalget 2005 var stemmeprocenten på 83,4

Liste/Kandidat 2005
A. Socialdemokraterne 9110
B. Det Radikale Venstre 1140
C. Det Konservative Folkeparti 797
D. Centrum-Demokraterne 180
F. Socialistisk Folkeparti 1109
K. Kristendemokraterne 1099
M. Minoritetespartiet 64
O. Dansk Folkeparti 2731
V. Venstre 9602
Ø. Enhedslisten 1206
Poul-Erik Jessen 437
Tonny Borrinjaland 89
Blanke 164
Ugyldige 63
I alt 27791

2005 valget på Bornholm var et godt valg for Enhedslisten fordi partiet som det eneste som var imod færgeforliget, så de fordoblede deres stemmetal.

På samme måde blev det for Venstre et godt valg. En færgeforlig tilhænger og en modstander kæmpede om pladsen og modstanderen vandt. Venstre gik som alle andre partier tilbage, men ikke så meget som den almindelige fraflytning ellers skulle ha givet.

Men, hvordan vil det så gå i år?

Socialdemokratiets største problem på Bornholm er at få deres vælgere op af sofaen

jeppekofod.jpgSocialdemokratiets spidskandidat Jeppe Kofod er næsten 100% sikker på genvalg. Han har jo i seneste periode jo ikke gjort noget galt, da han har været i USA for at gøre sin uddannelse færdig. Og han støtter Bornholmernes kamp mod den til enhver tid siddende Trafikminister.

Jeppes største Drøm: at blive minister,

Jeppes største mareridt: at blive trafikminister.

Venstres valg bliver spændende for vil man gå tilbage til en fuser?

thorgunnar.jpgVenstres Joan Erlandsen har netop raget uklar med den lokale forening, har meldt sig ind i Dragør Venstre og genopstiller ikke.

Venstres spidskadidat er Thor Gunnar Kofoed

(blev vraget sidst til fordel for JE)

Eller bliver det den nye generation som vil tage over?

peterjuel.jpgelsemerete.jpg Peter Juel Jensen eller Else Merete Knoop – ingen af disse er landmænd.

Alle partier stiller med kandidater på øen. Denne gang bliver der ingen løsgængere.

Else Merete Knoop blev valgt i mandags, så googlesøgning giver kun dette billede 😉

Liste-stemme er en stemme på Spidskandidaten

De personlige stemmer bliver afgørende.

Nyt Parti – Ny Alliance – gammel profil

annelisemolin.jpgNy Alliance stiller op på Bornholm og de har valgt Annelise Molin som spidskandidat.

Her kommer min eneste klare politiske udmelding: Jeg stemmer ikke på Molin!

Molin er tidligere socialdemokrat, tidligere Borgmester i Nexø, vraget som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, stifter af Regionslisten, og sidder i kommunalbestyrelsen.

Bagsiden af kommunesammenlægningen i hele Danmark var at der var bykonger (og Dronninger) som blev sat nr 2 på partilisterne og i skuffelse dannede deres egne borgerlister, uden anden politik end at bekæmpe deres gamle partier. og sådan ser jeg Annelise Molin.

Hendes opstilling vil endda give hendes egen borgerliste problemer fordi Ny Alliance vil stille op til næste kommunevalg. -Egoisme i højeste potens.

Ikke fordi jeg tror at Ny Alliance vil flytte mandater på Bornholm bliver det alligevel spændende at se, hvor bornholmske kvinder vil sætte deres X.

Hvad så med alle de andre Partier?

De andre partier stiller selvfølgelig også med kandidater, men det ved de godt, så her møder man den gode partisoldat som vil diskutere partiets politik.

“At diskutere politik med en socialdemokrat er som at diskutere religion med en katolik” sagde man i gamle dage, men det gælder i høj grad for alle de opstillede partier.

Hvad skal jeg stemme?

Min beslutning er klar!

Jeg stemmer efter de traditionelle dyder og holdninger som ligger i min opdragelse, engagement, dagligliv, og uddannelse. Jeg er ingen vindbøjtel og egentlig har jeg stemt på det samme parti til folketinget siden jeg fik valgret. (Kommunalvalg, Regionsvalg, og EU-valg er noget andet, her flyver og farer jeg rundt )

God valgkamp

Mikael Boldt