Arkiv Kategorier: Bornholm

Denne debat er en forlængelse af debatterne på bornholm.nu, tv2bornholm.dk eller Bornholms Tidende

klinkefabrikken

Indlæg har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 21-03-2005

Var forbi klinkefabrikken i det dejlige forårsvejr.

Det er en håbløs gammel klausul der er i leje-kontrakten. Der skal ikke længere udvindes råstoffer fra den bornholmske grund. Katastrofer har vi fået nok af – se bare Ringedalen: Danmarks eneste højderyg er forsvundet.

I Muleby kaldes katastroferne: Rubinsø, Safirsø og Smaragdsø

Hvad er det egentlig OA og PL-beton ønsker?
billig lagerplads.

Rabækken-erhvervspark har pladsen og er beregnet til introduktion af nye erhvervstiltag brug det.

Hasle klinker ligger i et naturskønt område. Jævn bygningerne med jorden og omdan området et et feriecenter med aktiviter såsom: badeland, put&take fiskeri, marina, naturvandring, optimistjolle-sejlads,…

ha en god dag

Om at producere på Bornholm

Indlægget har tidligere været offentliggjort på tv2bornholm.dk den 23-03-2005

Om at producere på Bornholm

Forestil dig en vare, det kan være syltede rødbeder eller beton-elementer til badeværelsesmoduler.

Hvis varen kan sælges overalt i Danmark betyder det at 0,8% af varen kan sælges på Bornholm. Hvis fabrikken ligger på Bornholm så skal mere end 99% af varerne ud og sejle med Bornholmstrafikken.

En fabrik på Bornholm skal altså indregne fragten i sin produktionsomkostninger. Dette kan så modregnes ved lavere husleje, lavere løn, og færre miljøkrav!

Jeg vil ikke ha mindre i løn og jeg vil ha miljøkravene overholdt, så tilbage er der kun huslejen!, så hvis vi vil ha jobs som i resten af Danmark må der gives støtte til erhvervene.

Eller –

Hvis der nu sammen med produkterne kan sælges historier, så betyder husleje, løn og miljøkrav ingenting, se for eksempel på den regionale madkultur: Bornholmer lam, Hallegårds spegepølser, Allara rapsolie, St.Clemens Bleu, …

Fordelen ved at sælge historier er at man ikke behøver at producere “det hvide ud af øjnene” for at skabe et overskud og det er den vej vi på Bornholm vi bliver nød til at gå.

Bornholm som varemærke (er det det som oversat til engelsk bliver til BornholmsBrand?)

Ha en god dag

Turisme – fremtidens erhvervsmæssige omdrejningspunkt

Dette indlæg har været bragt på bornholm.nu 04.04.2002

Her følger så mit sidste indlæg i denne omgang om regionplanen for Bornholm.

Tidligere var det bornholmske samfund præget af de urgamle traditionelle erhverv: Landbrug, Fiskeri og Råstof-udvinding.

Landbruget er i tilbagegang og det har det været siden opfindelsen af traktoren. I Regionplanen fra 1975 fortælles der om over 2500 landbrug på Bornholm, i dag er der vel omkring 800 og tallet er stadigt faldende. Det samme er antallet af jobs i landbruget og i dens følgeindustri sker det samme. For eksempel vil der i de nærmeste fremtid blive investeret i flere automatiske slagte-anlæg på slagteriet som vil øge kapaciteten og nedsætte antallet af slagteriarbejdere.

Fiskeriet er i tilbagegang. Engang kunne man gå tværs over Tejn havn og Nexø havn fra fiskekutter til fiskekutter – hvis du prøver i dag falder du i vandet. (Hasle havn blev udvidet i forventning om at udviklingen i Tejn og Nexø også ville komme til Hasle – det gjorde den aldrig og alligevel havnen er ligeså tom.)

Råstof-udvindingen er stoppet. Der skal ikke leveres granit-skærver til flere broer, der skal ikke graves grus i Robbedale, og der er ikke brug for Nexø-sandsten til nye kæmpe bygninger i København.

Regeringen siger at vi i den internationaliserede og globaliserede verden skal satse på service – men vi kan ikke leve af at klippe hinanden, der skal mere til. Derfor må Bornholm finde et nyt omdrejningspunkt for udviklingen og et område hvor der kan skabes vækst og nye arbejdspladser.

Turisme ligger egentlig lige for og alligevel ikke. Sol, sand, sprut og sovemulighed kan alle tilbyde, meget billigere end Bornholm og med garanti. Fremtiden er ikke at ombygge urentable gamle hoteller og sælge dem som timeshare ferielejligheder.

Kodeordet er oplevelses-turisme. Eksempler:
· Golf er en sport i stor fremgang. Kravet fra en inkarneret golfspiller for at komme her og spille golf er at der er spændende baner og helst en ny til hver dag i ugen – jo flere gode golfbaner jo længere tid bliver golfspilleren her. Kravet fra en uøvet golfspiller eller en som gerne vil prøve er at der er en golfbane og udstyr til rådighed samt træningsmuligheder med kompetent vejledning.

· Natur Bornholm, Middelaldercentret og Fødevarens hus kan grupperes sammen fordi de alle er et bidrager til vores ønske om at vide, hvor vi kommer fra, hvilken historie vi har, og hvad er det som definere os som danske (er der andet end vores historie, geografiske placering og den mad vi stopper i munden?)

· Naturen – landskabet, den klare luft, det friske vand og lyset – er stadig et aktiv for Bornholm, men det kan ikke tages for givet. Guidede ture, til fods, på cykel, på hesteryg, i en sejlbåd eller kano rundt om øen vil også give familier deres ferier indhold i fremtiden. (Bemærk her mener jeg at kodeordet er Guide ture)

Meget aktuelt diskuteres den fremtidige brug af Hasle Klinker grunden.

Jeg kan sagtens se en feriepark på Hasle Klinker grunden. Et feriecenter med aktiviteter i området såsom: Put&Take fiskeri i en af søerne og optimistjolle sejlads i en anden, pony-ridning, stavgang og anden motion i skovene omkring, golfbane med golfskole på Højegårds jorde på den anden side af Nyker Strandvej, restauranter, kursuscenter, strand og en marina, badeland, theme-park ?Klondyke?…

Stedet vil uden problemer blive et ferie-udgangspunkt med overnatningsfaciliteter (feriehuse, lejligheder, hotel-værelser) til 1 – 2000 overnattende gæster og op mod 5000 dag-gæster i døgnet.

Et sådant feriecenter vil skabe jobs indenfor alle grene af turisterhvervet men også blive fulgt op af service på andre områder som vil give positiv effekt på resten af Bornholm, såsom: idrætstrænere (golf, ridning, svømning, sejlsport, …) fysioterapeuter, kiropraktikere, ernæringsspecialister (sund livsstil bliver måske et blandt mange ferietemaer)

Der vil blive skabt flere jobs end nogen anden drøm om erhvervsproduktion på stedet.

Og en sådan feriepark vil ikke tage kunder fra de andre turist steder, men tværtimod tilføre Bornholm flere tilbud og det vil ha en positiv afsmitning.

Med udgangspunkt i et stort feriecenter vil det blive nemmere at introducere nye oplevelsesaktiviteter: ferie for svampevenner, nat-sommerfugle entusiaster, stavgangs-klubber, mv.

Med et stort feriecenter vil det også blive muligt at arrangere større konferencer eller træningslejre for sportsklubber, Team Danmark osv. (etablering af en overdækket fodboldbane vil ikke kun forbedre vinterforberedelserne for FC Bornholm, men også give andre klubber i Danmark, Sverige og Norge muligheder for at lægge deres træningslejr her.

Men etableringen af en sådan feriepark koster penge derfor kan jeg sagtens se et joint venture med regionskommunen, hvor kommunen indskyder grunden hvis reelle værdi i denne forbindelse kan sættes til mindst 20 millioner.

Jeg ved ikke, hvad det vil koste at bygge sådan en feriepark men er forretningskonceptet i orden kan der sagtens findes investorer. I Billund har en investeringsgruppe købt en bar mark mellem lufthavnen og Legoland for at etablere en theme-park til over en milliard danske kroner.

Turismen vil i fremtiden blive omdrejningspunktet for det Bornholmske samfund. trafikken med fly og færger, kommunikation og transport på Bornholm og til/fra øen – kort sagt: Infrastrukturen vil blive dikteret af turismen. Det er ikke kun et spørgsmål om færger til/fra Bornholm, men også et spørgsmål om hvor de skal sejle hen (Polen bliver måske mere interessant end Sverige i fremtiden?).

Ha en god dag

Mikael Boldt

Udvikling af landdisktrikterne

Dette indlæg har været bragt på bornholm.nu 13.03.2005

Her følger så mit andet oplæg til Regionplanen for Bornholm

En del af regionplanen handler om, hvordan man styrker landdistrikterne.

Når jeg tænker på landdistrikterne og udvikling er der to problemer som må løses:
1) Hvordan kan man få lov til at etablere ?anden produktion? i nedlagte landbrugsejendomme?
2) Hvordan får vi den kommunale service helt ud til borgerne?

Ad 1.
Landbrug bliver slået sammen til større og større enheder for at kunne ?klare sig i konkurrencen? (Skaffe nok jord til udledning af gylle) og så opstår der situationer med tomme bygninger som ikke må bruges til andet end landbrugs relateret virksomhed. Er det rimeligt?

Kan i huske Zone-terapeuten som havde købt en lille bjælkehytte for at lave klinik i den og det blev erklæret ulovligt? (ikke at hun havde købt og placeret hytten på sin grund, men at hun brugte den i erhvervsøjemed)

Muligheden for at etablere erhverv i landdistrikterne er nødvendigt hvis landdistrikterne ikke skal affolkes, derfor må regionskommunen støtte ønsker om etablering af virksomheder i landdistrikterne. Dette kan ske ved:
a. at støtte iværksættere som ønsker at etablere virksomhed på landet med bistand i form af en guide som fortæller: hvilke tilladelser man skal ha for at starte en produktion, hvordan man søger, samt hvor lang tid det vil tage at opnå disse tilladelser.
b. at regionskommunen støtter aktivt op omkring etableringen af den nødvendige infrastruktur – her tænker jeg også på forsyning af bredbånds-forbindelse til landdistrikterne. Det er ikke kun software virksomheder som har brug for gode forbindelser, det har al produktion i dag fordi man ikke længere har råd til at producere til lager men næsten udelukkende foretager ?Production on Demand?(kender ikke det tilsvarende danske udtryk)

Ad 2.
Modsat forrige svaret på første spørgsmål, har jeg her et meget konkret forslag til hvordan vi kan få den kommunale service helt ud til borgerne.

Jeg synes ikke at borgerservice på Bornholm fordelt rundt på øen godt nok. Borgerservice eksisterer i dag kun på de tidligere rådhuse – men hvad vil ekstra omkostningerne være ved at gøre alle kommunale virksomheder til små borgerservice enheder?

Forestil dig at alle skolekontorer, plejehjemskontorer og børnehaver var et sted hvor du kunne få udleveret ansøgningsskemaer, aflevere post til kommunen, samt hente og aflevere biblioteksbøger (ideen med bogbussen en gang til). Sagsbehandling skal ske som nu, men hvis jeg kan udleveret og afleveret ansøgnings-skemaer når jeg alligevel er på skolen med mit barn eller besøger ?oldemor? på hjemmet så vil jeg få en positiv følelse af kommunal nærvær selv om jeg bor i landdistrikterne.

Bornholm kan godt – tro på det!

Ha en god dag

Mikael Boldt

Bornholm som Grøn Ø – igen

Har været bragt på bornholm.nu 06-03-2005

Engang var ?Bornholm Grøn Ø? fællestitlen for at etablere cykelveje på de nedlagte jernbanestrækninger på kryds og tværs af Bornholm. Så blev ?Bornholm Grøn Ø? et debatoplæg fra blandt andre Prof. Niels Meyer, DTU om at gøre Bornholm selvforsynet med energi ved at udnytte sol, vind og vand. Et af de mest konkrete resultater blev de 10 smedemester- møller ved Hasle, men der blev også lavet planer for etablering af biogas-anlæg, fjernvarme baseret på halm og så videre under projekt ?Bornholm Grøn Ø?.

Bornholm er en Grøn Ø, men ved at fokusere endnu mere på alternativ energi vil vi få alt det som Bornholms Regionskommune efterlyser i deres vision:
– Alternative energi-former som vil gøre Bornholm til en bæredygtig region i Danmark.
– Udvikling af nye energiformer som vil skabe et erhvervsklima, der tiltrækker vidensbaserede virksomheder og tilskynder virksomheder til konstant videreudvikling.
– Og så styrker det nærdemokratiet og udviklingen overalt på Bornholm.

Lad os tage fat om projekt ?Bornholm Grøn Ø? igen, men nu ved at fokusere et trin højere oppe på energistigen ved at fokusere på andre energikrævende aktiviteter end boligopvarmning og el til vores lamper og pc’er.

At producere energi til brug ved transport er vanskeligere og kræver større investeringer og viden, men det er jo netop det vi ønsker – viden og investeringer.

Poul Erik Jessen luftede under folketings-valgkampen en vision om at, vi på Bornholm skal dyrke raps som energi, diesel til vores færger og lokal trafik. Ideen spiller jo godt sammen med ønsket om etablere nye aktiviteter på hele øen og så er der en sammenhæng til den nye partikel-filter fabrik i Aakirkeby.

Men det stopper ikke der.

Fremtidens energiform for transportsektoren bliver brint. Brint dannes ved at spalte vand i brint og ilt. For at spalte vand skal man bruge elektricitet og elektricitet kan laves ved hjælp af vindmøller. Energien til at lave brint kan komme fra vindmøller, og når brinten så igen forbrændes dannes der kun vand. Det er grøn energi.

Første skridt ind i udnyttelsen af fremtidens energiform er at der skal skabes et fuld-skala forsøgsområde i Europa – og hvad er mere nærliggende end at bruge Bornholm, midt i Europas hjerte?

Bornholm er et afgrænset område med en god infrastruktur. Her er pladsen til en hav-vindmøllepark på det flade vand syd for Bornholm, her er et udbredt vejnet og mange små bysamfund som har et alsidigt transportbehov (varer skal fra færgen til butikkerne, postvæsen, affalds-indsamling, kørsel med skole-elever, kollektiv trafik, osv.) og her kan hurtigt opbygges et forskningsmiljø og forsøgsproduktion.

Ligesom Bornholm nu skal til at producere keramiske partikelfiltre kan vi også komme til at producere keramiske brændsels-celler for den fremtidige brint-teknologi.

Bornholm kan godt – tro på det!

Ha en god dag