Første spadestik til Bornholmtunnel taget

I dag 05.05.05 kl 05:55:55 blev det første spadestik til Bornholmtunnelen taget ved Ringegård, Ringedalsvej i Vang.

Tunnelen som skal forbinde Bornholm med Skåne, vil blive knapt 40 km lang.

Prisen er baseret på aktuelle tunnel-byggerier mellem de færøske øer og er estimeret til ca 2-3 mia kr.

Spadestikket (eller stikkene) blev taget af Selvstyreforkæmper Jacob Ludvigsen; PR-manden Søren Wolff; Advokat og kommende chefjurist for tunnel-konsortiet Christian Dohn; samt Peter Andreas Harteg – initiativtager til projektet Bornholmtunnel.dk .

Den nye tunnel vil forkorte rejsetiden mellem Bornholm og København så den vil komme ned under 2 timer – og så vil der ikke blive checkin/ventetid som det kendes ved færgerne i dag.

ha en god dag

Mikael Boldt

09 April 1940

Kasper har skrevet en lille rapport i skolen om hvad der skete den 9. April 1940.

For at undersøge mulighederne omkring anvendelse af internettet har han overført sin rapport til en hjemmeside.

Hele arbejdet med at overføre rapporten til en hjemmeside tog mindre end en time ved hjælp af CMSimple – det er bare et lækkert stykke værktøj!

Link til rapporten

Ha en god dag

Mikael Boldt

klinkefabrikken

Indlæg har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 21-03-2005

Var forbi klinkefabrikken i det dejlige forårsvejr.

Det er en håbløs gammel klausul der er i leje-kontrakten. Der skal ikke længere udvindes råstoffer fra den bornholmske grund. Katastrofer har vi fået nok af – se bare Ringedalen: Danmarks eneste højderyg er forsvundet.

I Muleby kaldes katastroferne: Rubinsø, Safirsø og Smaragdsø

Hvad er det egentlig OA og PL-beton ønsker?
billig lagerplads.

Rabækken-erhvervspark har pladsen og er beregnet til introduktion af nye erhvervstiltag brug det.

Hasle klinker ligger i et naturskønt område. Jævn bygningerne med jorden og omdan området et et feriecenter med aktiviter såsom: badeland, put&take fiskeri, marina, naturvandring, optimistjolle-sejlads,…

ha en god dag

Om at producere på Bornholm

Indlægget har tidligere været offentliggjort på tv2bornholm.dk den 23-03-2005

Om at producere på Bornholm

Forestil dig en vare, det kan være syltede rødbeder eller beton-elementer til badeværelsesmoduler.

Hvis varen kan sælges overalt i Danmark betyder det at 0,8% af varen kan sælges på Bornholm. Hvis fabrikken ligger på Bornholm så skal mere end 99% af varerne ud og sejle med Bornholmstrafikken.

En fabrik på Bornholm skal altså indregne fragten i sin produktionsomkostninger. Dette kan så modregnes ved lavere husleje, lavere løn, og færre miljøkrav!

Jeg vil ikke ha mindre i løn og jeg vil ha miljøkravene overholdt, så tilbage er der kun huslejen!, så hvis vi vil ha jobs som i resten af Danmark må der gives støtte til erhvervene.

Eller –

Hvis der nu sammen med produkterne kan sælges historier, så betyder husleje, løn og miljøkrav ingenting, se for eksempel på den regionale madkultur: Bornholmer lam, Hallegårds spegepølser, Allara rapsolie, St.Clemens Bleu, …

Fordelen ved at sælge historier er at man ikke behøver at producere “det hvide ud af øjnene” for at skabe et overskud og det er den vej vi på Bornholm vi bliver nød til at gå.

Bornholm som varemærke (er det det som oversat til engelsk bliver til BornholmsBrand?)

Ha en god dag

Alkohol og ID-kort

Indlægget har tidligere været bragt på tv2bornholm.dk den 07-04-2005

Jeg synes at det er en succes at der kun er udleveret 9 ID-kort.

Det ville ha været en fiasko, hvis der var solgt flere.(det er jo forretningernes ansvar kun at sælge spiritus til voksne over 16 år og om de stoler på den voksnes legitimatin)

Der var i tv i går en fortaler for at udlevere kortet til alle når de bliver 16 år – men det vil jo være det samme som at opfordre de 16 årige til at drikke.

Jeg erkender at der er et problem med nogle unges alkoholvaner, hvilket min kone også bekræfter når hun har været i byen som Natteravn, men langt de fleste opfører sig ordentligt.

Omkring drikkeri, så observerede jeg det største problem i forbindelse med Idræts- og Kulturnatten sidste år. Voksne havde sendt deres børn i byen i den tro at der var ordnede forhold at bevæge sig rundt i byen under – men tværtimod. For eksempel havde Netto længe åbent den aften og de 17-18 årige gik ind, købte øl og sad så skjult af mørket og solgte videre til andre – 10 kr stk.

I forslaget til ny lukkelov mener regeringen at alkohol-salg skal gives fri. Mon der er nogen der så vil åbne en 11-7 butik som vil sælge øl, vin og spiitus til købmandspris? Det kunne måske blive en god forretning når man pludseligt kan få 10 gange så mange genstande midt om natten – stakkels restauratører!

Politiken.dk skriver i en artikel 29. marts 05 med overskriften: Unges misbrug styres af ”de andre”:
“Forsøg viser, at unge har vildt overdrevne forestillinger om deres jævnaldrendes forbrug af tobak, alkohol og forbudte stoffer og derfor selv påvirkes til at gøre noget, de ikke har lyst til. (Ringsted Forsøget)”

Jeg tror en del af de unges forestillinger kommer fra mediernes – herunder TV2Bornholmn – fremstilling af hverdagen. 9 unge har købt ID-kort, over 200 er medlem af en spejderforening, flere tusinde er medlem af en sportsforening.

Ha en god dag