“En dag da Atatürk gik en tur i parken, kom en ung, tilsløret pige hen og hilste på ham. Atatürk førte sine hænder op imod hendes hoved og med ordene: “Hvorfor skjule dit smukke ansigt? Hvorfor gemme dit kønne smil” fjernede han sløret fra hendes ansigt.”

Dette er kun en af flere hundrede historier af næsten religiøs karakter som fortælles om Grundlæggeren af Det moderne Tyrkiet – Mustafa Kemal Atatürk.

Gazi Mustafa Kemal Pasha, født i 1881, tyrkisk officer der som general ledte de tyrkiske styrker til sejr over grækerne og dets allierede. Mustafa Kemal blev i 1934 hædret med navnet “Atatürk,” der betyder “tyrkernes far”.

Atatürk var Det moderne Tyrkiet’s første Parlamentsformand, Statsminister og Præsident. Atatürk døde i november 1938, 65 år gammel.

For mig er historien interessant og vigtig for at kunne forstå, hvad det er der sker i vores verden i dag. Samtidig synes jeg det er spænende når jeg arbejder i udlandet, at finde ud af, hvor jeg er.

• Hvad er det som gør, at Tyrkiet gerne vil være en del af Europa?
• Hvorfor er der spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet over alt, ligefra delingen af Cypern til medlemskab af EU?
• Hvorfor er militæret så stærkt og hvorfor truer de med at blande sig i udnævnelsen af en ny Præsident?
• Hvorfor sker der undertrykkelse af minoriteter og hvorfor er Tyrkiet så aktive i Iraq i at modarbejde et Kurdisk selvstyre?

jeg kan og vil ikke svare på spørgsmålene, men læs her og måske du kan forstå.

Historien om dannelsen af den Moderne Tyrkiske Republik
Efter afslutningen af Første Verdenskrig er det tidligere så mægtige Osmanniske Imperium i opløsning. Sultanen har støttet Tyskland og Østrig-Ungarn under krigen og er blevet sat grundigt på plads af hære fra både Storbritannien, Frankrig og Italien.

Den nye tyrkiske stat må kæmpe hårdt for at holde på de territorier der er tilbage, og især mod Grækenland, der har flere hundrede års tyrkisk besættelse at hævne. Grækerne fører en nådesløs krig, ikke kun imod den tyrkiske hær, men også imod den muslimske civilbefolkning, der ofte bliver udsat for massakrer. Krigen ender med at den tyrkiske sultanen bliver tvunget til en ydmygende fredsaftale 1920.

Både i befolkningen og i militæret stiger utilfredsheden med sultanens styre, og stadig mere magt bliver overført til den nyudnævnte øverste general for den tyrkiske hær: Mustafa Kemal

Under Kemals ledelse genoptager Tyrkiet kampene mod Grækenland med stadig større succes, og ved dygtigt diplomati lykkes det at vinde både Frankrigs og Italiens støtte til tyrkisk selvstændighed. Ved Dumlupõnar vinder Kemal den endelige sejr og fejrer triumfen ved at brænde den overvejende græske by Smyrna, i dag Izmir, ned til grunden.

Mustafa Kemal har ikke blot banet vejen for et selvstændigt Tyrkiet, han har også lagt grunden til afskaffelsen af sultanatet og oprettelsen af en moderne republik med ham selv som statsoverhoved.

Prisen var høj: Hundredetusinder af mennesker blev dræbt, og Kemal har ikke skyet hverken massakrer eller undertrykkelse af politiske modstandere for at nå sine mål. Den tyrkiske selvstændighedskamp har også omfattet en grusom krig mod armenierne (der tales i dag om mulig “genoside” race-udryddelse) og en undertrykkelse af kurderne, der stadig foregår den dag i dag.

I 1923 proklamerede Kemal republikken Tyrkiet og blev landets første præsident. Derefter indledte han og det Ungtyrkiske Parti et omfattende reform- og europæiseringsarbejde:

• Islam blev afskaffet som statsreligion,
• det latinske alfabet blev indført i stedet for det arabiske,
• kvinderne fik valgret,
• det blev påbudt, at alle borgere skulle tage et efternavn,
• der blev gennemført landbrugs-, rets-, og skolereformer, og derudover
• blev det forbudt at bære slør og fez, og for mændene at bære fuldskæg.

Mustafa Kemal indførte obligatorisk efternavn og fik af nationalforsamlingen selv navnet Atatürk, som betyder Tyrkiets fadder.

Endnu en anekdote om Atatürk:

Da man skulle indføre det latinske alfabet fortalte embedsmænd Atatürk at det nok ville tage mindst 10 år at gennemføre. “sludder” sagde Atatürk “om 6 måneder er det gennemført inklusiv en test af samtlige offentlige ansatte”. Og sådan blev det.

Det tyrkiske flag samt Atatürk’s navn og hans historie dyrkes i Tyrkiet som stærke nationale symboler. På ethvert kontor jeg har besøgt hænger der et portræt, på ethvert offentligt kontor er der et Atatürk corner med en buste eller en statue med indgraveret ord i soklen. Det er ligesom jeg oplevede det i Vietnam, hvor Ho Chi Min var den samlende figur, og i det tidligere Sovjet Unionen, hvor Lenin var den eneste af de gamle revolutionære der stadig kunne hyldes.

Atatürk’s balsamerede krop ligger “lit de parade” på mausoleum i Ankara.

Denne artikel er ikke skrevet for at nedgøre andres tro, fordømme, eller hylde begivenheder og personer, hverken nulevende eller døde. Jeg har skrevet ovenstående fordi jeg pt. arbejder i Tyrkiet og at jeg gennem historien forsøger at lære og forstå andre.

I min søgning på internettet efter oplysninger til denne artikel, kan jeg konstarere at der er en meget stærk debat blandt muslimer om Atatürk hans person og hans handlinger, og at der er ind imellem bruges stærke nedsættende og fordømmende beskrivelser. Jeg har med denne artikel ikke taget stilling til godt og skidt, rigtig og forkert, men ved at studere historien kan jeg finde forklaringer og lære.

kilder:
http://sunsearch.info/tyrkiet/bodrum/sevaerdigheder/mustafa-kemal-ataturk/
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=42758&TS_ID=6&S_ID=70&C_ID=1
http://www.ephesusguides.com/turkey.php
http://www.ataturk.com/content/view/33/70/