Det var en godtnok en lang Juleferie, er der nogen der tænker.
Men det har på ingen måde været ferie – blot formeget arbejde også med det som skal betale for huslejen, maden, tøjet, osv.!
Men fordi jeg ikke har været så aktiv på min egen side, betyder det ikke at jeg har holdt pause fra hjemmesiderne og skriverierne.
Debatforummet for ingeniører og andre teknisk interesserede fik i efteråret problemer med forældet programmel og manglende adgang til tidligere webhotel og gamle data.
Med hårdt arbejde fik jeg det op at køre igen på en ny motor og webhotel.
ingeniørdebat.dk er i dag en forening, hvor jeg er webmaster og formand for foreningen bag hjemmesiden. Denne foreningskonstruktion skulle gerne sikre den frie debat år frem.
Programmet bag debatforummet er SimpleMachine Forum med en TinyPortal som indpakning. Det er lidt kompliceret at sætte op – især hvis instruktioner skal være på dansk, men tilgengæld har vi nu et system som er ekstremt let at overvåge, opdatere, og tage backup på.
rønnespejder.dk
En anden aktivitet i slutningen af 2007 har været at opdatere Spejdernes hjemmeside.
I 2006 hjalp jeg Rønne Gruppe på Bornholm med at oprette deres hjemmesider først ved hjælp af et simpelt men meget effektivt Content Management System CMSimple men da jeg pludselig sad med 7 CMSimple flettet ud og ind mellem hinanden blev det for meget.
Da jeg egentlig ikke har meget forstand på CMS’er og fordi jeg synes de som udgangspunkt ser temmelig firkantede ud har jeg valgt at bygge den nye hjemmeside op med WordPress – ja, rigtigt ligesom denne blog, men templaten har jeg selv lavet.
Spejdernes hjemmeside er sjov fordi her skal leges – spejdernes videoer, billeder og historier skal på hjemmesiden og den skal gerne virke som en avis med nyheder hele tiden – i hvertfald hver uge.
Strategien er lykkedes rønnespejder.dk er bandt de mest besøgte hjemmesider blandt de danske gruppers sider, kun overgået af nogle sønderjyske gruppers.
Det vil jeg skrive om her på hjemmesiden i 2008
I forbindelse med mit arbejde med Spejdernes hjemmeside har jeg haft brug for nogle billed-, video og lyd redigeringsprogrammer og dem vil jeg skrive lidt om og demonstrere, hvordan de virker.
Derudover håber jeg at kunne udvide min blog med mere skriverier om de(t) steder jeg er og besøger gerne krydret med lidt video. (pt. arbejder jeg i Galati, Rumænien)
Og endelig, sker der noget i mine omgiveler som jeg undres eller forarges over så skal jeg nok skrive om det.
Godt Nytår
PS. jeg har ikke glemt ugens kage, men lige nu skal julens sul skal lige væk igen.
Hej Mikael!
Jeg føler mig jo lidt skyldig i, at du ikke får lagt en kageopskrift ud – Rønne Gruppe tager jo al din fritid – men her er altså en opskrift på nogle super-snegle, som Junior-Helle havde bagt til det gruppestyrelsesmøde, du kikkede ind til forrige torsdag!
PÅ SLUM KANEL SNEGLE
DEJ:
½ pk. Gær
2 spsk. Sukker
½ tsk. Salt
¾ dl. Lunkent vand
?? mel ca ¾ kg.
REMONCE:
150 g. smør eller margarine
1 dl. Sukker
2 tsk. Kanel
Gær sukker salt røres til det er tyndt flydende. Olie og lunkent vand
blandes heri og til sidst kommes melet i lidt af gangen,
Til dejen virker let og luftig og let slipper hænder og bord.
Dejen hæver tildækket et lunt sted ½ til 1 time.
Smør /margarine, kanel, og sukker piskes sammen til en masse.
Dejen rulles ud til en rektangel og påsmøres remoncen. Rulles sammen til
en pølse.
Pølsen skæres i skiver af ca. 2½ -3 cm.
Skiverne lægges på en bageplade med bagepapir, presses let og hæver igen ½
– 1 time.
Bages ved 200 grader varmluft til de er lysebrune (8-10 min.)
Jeg tror, det er den meget hævning, der gør snegle så gode! – så RO på! når du bager!
Hilsen fra
Hanne
Dem havde i sandelig gemt godt 😉
Jeg prøver opskriften i weekenden indimellem at jeg lægger de nyeste arrangementer i kalenderen.