Author Archives: Mikael Boldt

Hovedstæders navne

by

Denne debat startede på ingeniordebat.dk og blev offentliggjort Søn Mar 20, 2005

I Tyskland siger man stadig Peking.

Jeg troede at vi sagde Peking fordi vi fik vores navne fra det germanske sprog.

København, Copenhagen, Köbenhamn,… hvad om vi gik tilbage til det gamle latinske Hafnia? – SÃ¥ kunne vi mÃ¥ske slippe for disse koriøse former pÃ¥ vores lands hovedstad.

Jeg er egentlig tilhænger af at man bruger internationale standardiserede navne og stavemåder og er derfor lidt utilfreds med at f.eks. Politiken i al omtale af den serbiske provins bruger det albanske navn Kosova og ikke det internationale navn Kosovo (FN officielle navn).

Iøvrigt skal vi nu til at omtale hovedstaden i den Sydafrikanske republik for Tshwane (Pretoria)

ha en god dag

Mikael Boldt

Er Tyrkiet et EUland?

by

Denne debat findes på ingeniordebat.dk
Indlæg først offentliggjort Ons Aug 04, 2004.

Europas geografiske grænse mod Asien ligger i Bosporus strædet.

Bosporus forbinder Sortehavet med Middelhavet og deler den største tyrkiske by Istanbul.

Ca. 5% af Tyrkiet ligger i Europa, resten i Asien.

Cypern er heller ikke en del af det geografiske Europa, men er blevet medlem af EU.

(og til børnene: selvom et land deltager i Europæisk Melodi Grandprix er det ikke det samme som at det er en del af Europa – Cypern, Israel, Tyrkiet)

Tyrkiet er medlem af NATO.
NATO er ikke begrænset til Europa, men inkluderer jo også Canada og USA. Tyrkiet er medlem af NATO fordi landet er en buffer mod Asien med grænse mod Syrien, Irak, Iran, Armenien, og Georgien.

Tilbage er det meget ømtålelige emne Religion.
Med undtagelse af Albanien er alle europæiske lande kristne (katolske, protestantiske, og ortodokse) men mange af landene , især Spanien, Frankrig, Tyskland, og Grækenland, har muslimske mindretal, som landene hver især forsøger at tage hensyn til. Hvis Tyrkiet bliver medlem vil EU få et land hvor kristendommen er i mindretal.

Grækenland, Portugal og senest striben af østeuropæiske lande er blevet medlem af EU fordi EU har/havde et behov for at ha lav-løns/udviklings områder indenfor egne grænser for at skabe økonomisk vækst i EU. Derfor bliver Tyrkiet også medlem en dag, politikerne skal bare lige ha drejet argumenterne så Europærerne (Frankrig) kan acceptere disse �barbarer�.

Ha en god dag

Mikael Boldt

Specialisterne skal nu være generalister

by

Har tidligere været udgivet på ingeniordebat.dk Søn Mar 27, 2005

Bjarke Mønnike har startet denne tråd med overskriften: �Specialisterne skal nu være generalister� og citerer direktør Jørgen Clausen fra Danfoss for at man skal skifte job hvert femte år ellers gror man fast.

Citat:

Gælder det også Jørgen Clausen??

Gror alle fast eller er der nogle der kunne gå hen og blive for uundværlige?

Fordi man skifter job hvert 5. år bliver man ikke generalist – tværtimod er man nød til at udvikle sig og sit job, for stadig at kunne være specialist.

At skifte job betyder vel ikke nødvendigvis at man skifter firma. Når jeg kigger tilbage på mit eget jobliv kan jeg da tydeligt se, at jeg har skiftet job nogle gange. Jobskiftet kommer hvad enten er man aktiv og dermed vælger selv, eller lader andre vælge for en, og tidsintervallet er 4-6 år –se selv efter i dit eget jobliv.

Der er to måder at cykle på: enten træder man i pedalerne eller også venter man på at pedalerne skubber foden op – det sidste virker kun i medvind og nedad bakke.

Karriereskift som jeg selv har oplevet siden endt uddannelse:
for 17 Ã¥r siden – ansættelse i privat ingeniør rÃ¥dgivningsfirma
for 13 ̴r siden Рfirmaet gik konkurs og et nyt blev startet p̴ ruinerne af det gamle
for 10 Ã¥r siden – startede som selvstændig rÃ¥dgiver
for 6 ̴r siden Рskiftede fra at arbejde med projekter udelukkende i Danmark til at arbejde som r̴dgiver p̴ internationale projekter
I dag – overvejelser omkring skift som skal vare de næste 5 Ã¥r –indtil børnene er færdige med skolen og gymnasiet.

Den tid er forbi, hvor man som min svigerfar når at fejre 45 års jubilæum i samme firma inden man går på pension.

Der er selvfølgelig folk som har det bedst ved ikke at skifte job og befinder sig bedst på den hylde de er sat på. Et eksempel på dette kan være en kontorassistent i amt eller kommune; i en sådan position er karrieremulighederne temmelig begrænsede og efteruddannelse er begrænset til emner som indførsel af ny teknologi, pc, internet osv.
Vi vil i de kommende år opleve offentlige ansatte gå ned med flaget på grund af kommunesammenlægningerne som nu skal gennemføres over hele Danmark. Pludselig er �plejer� død, ens skrive bord flytter til nye omgivelser med nye kolleger og arbejdsrutiner. – Tro mig jeg bor på Bornholm vi har lige været igennem processen fra 6 administrative enheder til 1.

Når jeg læser Jørgen M. Clausens eget CV så følger han fint sin egen filosofi om at undgå at gro fast. Egentlig kunne jobbet som koncernchef vel være nok, men Jørgen M. Clausen har nu udvidet og omdefineret sit eget job på 2 områder: Danfoss er i dag en international koncern –meget mere international end nogensinde før, og så arbejder han aktivt som støtte til iværksættere.

Jeg har mødt folk som tror at man kan løbe karrieren i gang med hyppige jobskift. Men det virker ikke – fortiden skal nok indhente en.

Der var skifte i direktørstolen hos firmaet og i den anledning blev der afholdt reception for den afgående og den kommende direktør. På et tidspunkt spørger den kommende direktør den afgående direktør om han har et godt råd. �Her har du 2 kuverter� svarede den afgående direktør. �Når du er i knibe åbner du den første kuvert og når du igen får problemer, åbner du den anden.

Da det første år er gået skal den nye direktør aflægge rapport, men det er ikke gået så godt så han åbner den første kuvert: �Giv den tidligere direktør skylden� står der på sedlen i kuverten. Direktøren gør som der står og han klarede sig igennem problemerne.

Et par år efter er der igen problemer og direktøren føler at tiden nu er inde til at søge hjælpen i kuvert nr 2, han åbner kuverten og læser brevet: �Lav 2 nye kuverter�.

Ha en god dag

Mikael Boldt

Kinas stigende forbrug banker olieprisen i vejret

by

Tidligere udgivet på ingeniørdebat.dk: Fre Feb 11, 2005
Læst pÃ¥ ing.dk “Kinas stigende forbrug banker olieprisen i vejret”

Da jeg gik i skole fik jeg fortalt at, hvis kineserne lærte at bruge wc-papir ville der ikke være et træ tilbage pÃ¥ vores planet om 5-10 Ã¥r – Nu er vi ved at lære dem at køre bil, hvilke konsekvenser fÃ¥r det? – og her tænker jeg ikke kun pÃ¥ priserne.

ha en god dag

Mikael Boldt

Turisme – fremtidens erhvervsmæssige omdrejningspunkt

by

Dette indlæg har været bragt på bornholm.nu 04.04.2002

Her følger så mit sidste indlæg i denne omgang om regionplanen for Bornholm.

Tidligere var det bornholmske samfund præget af de urgamle traditionelle erhverv: Landbrug, Fiskeri og Råstof-udvinding.

Landbruget er i tilbagegang og det har det været siden opfindelsen af traktoren. I Regionplanen fra 1975 fortælles der om over 2500 landbrug på Bornholm, i dag er der vel omkring 800 og tallet er stadigt faldende. Det samme er antallet af jobs i landbruget og i dens følgeindustri sker det samme. For eksempel vil der i de nærmeste fremtid blive investeret i flere automatiske slagte-anlæg på slagteriet som vil øge kapaciteten og nedsætte antallet af slagteriarbejdere.

Fiskeriet er i tilbagegang. Engang kunne man gå tværs over Tejn havn og Nexø havn fra fiskekutter til fiskekutter – hvis du prøver i dag falder du i vandet. (Hasle havn blev udvidet i forventning om at udviklingen i Tejn og Nexø også ville komme til Hasle – det gjorde den aldrig og alligevel havnen er ligeså tom.)

Råstof-udvindingen er stoppet. Der skal ikke leveres granit-skærver til flere broer, der skal ikke graves grus i Robbedale, og der er ikke brug for Nexø-sandsten til nye kæmpe bygninger i København.

Regeringen siger at vi i den internationaliserede og globaliserede verden skal satse på service – men vi kan ikke leve af at klippe hinanden, der skal mere til. Derfor må Bornholm finde et nyt omdrejningspunkt for udviklingen og et område hvor der kan skabes vækst og nye arbejdspladser.

Turisme ligger egentlig lige for og alligevel ikke. Sol, sand, sprut og sovemulighed kan alle tilbyde, meget billigere end Bornholm og med garanti. Fremtiden er ikke at ombygge urentable gamle hoteller og sælge dem som timeshare ferielejligheder.

Kodeordet er oplevelses-turisme. Eksempler:
· Golf er en sport i stor fremgang. Kravet fra en inkarneret golfspiller for at komme her og spille golf er at der er spændende baner og helst en ny til hver dag i ugen – jo flere gode golfbaner jo længere tid bliver golfspilleren her. Kravet fra en uøvet golfspiller eller en som gerne vil prøve er at der er en golfbane og udstyr til rådighed samt træningsmuligheder med kompetent vejledning.

· Natur Bornholm, Middelaldercentret og Fødevarens hus kan grupperes sammen fordi de alle er et bidrager til vores ønske om at vide, hvor vi kommer fra, hvilken historie vi har, og hvad er det som definere os som danske (er der andet end vores historie, geografiske placering og den mad vi stopper i munden?)

· Naturen – landskabet, den klare luft, det friske vand og lyset – er stadig et aktiv for Bornholm, men det kan ikke tages for givet. Guidede ture, til fods, på cykel, på hesteryg, i en sejlbåd eller kano rundt om øen vil også give familier deres ferier indhold i fremtiden. (Bemærk her mener jeg at kodeordet er Guide ture)

Meget aktuelt diskuteres den fremtidige brug af Hasle Klinker grunden.

Jeg kan sagtens se en feriepark på Hasle Klinker grunden. Et feriecenter med aktiviteter i området såsom: Put&Take fiskeri i en af søerne og optimistjolle sejlads i en anden, pony-ridning, stavgang og anden motion i skovene omkring, golfbane med golfskole på Højegårds jorde på den anden side af Nyker Strandvej, restauranter, kursuscenter, strand og en marina, badeland, theme-park �Klondyke�…

Stedet vil uden problemer blive et ferie-udgangspunkt med overnatningsfaciliteter (feriehuse, lejligheder, hotel-værelser) til 1 – 2000 overnattende gæster og op mod 5000 dag-gæster i døgnet.

Et sådant feriecenter vil skabe jobs indenfor alle grene af turisterhvervet men også blive fulgt op af service på andre områder som vil give positiv effekt på resten af Bornholm, såsom: idrætstrænere (golf, ridning, svømning, sejlsport, …) fysioterapeuter, kiropraktikere, ernæringsspecialister (sund livsstil bliver måske et blandt mange ferietemaer)

Der vil blive skabt flere jobs end nogen anden drøm om erhvervsproduktion på stedet.

Og en sådan feriepark vil ikke tage kunder fra de andre turist steder, men tværtimod tilføre Bornholm flere tilbud og det vil ha en positiv afsmitning.

Med udgangspunkt i et stort feriecenter vil det blive nemmere at introducere nye oplevelsesaktiviteter: ferie for svampevenner, nat-sommerfugle entusiaster, stavgangs-klubber, mv.

Med et stort feriecenter vil det også blive muligt at arrangere større konferencer eller træningslejre for sportsklubber, Team Danmark osv. (etablering af en overdækket fodboldbane vil ikke kun forbedre vinterforberedelserne for FC Bornholm, men også give andre klubber i Danmark, Sverige og Norge muligheder for at lægge deres træningslejr her.

Men etableringen af en sådan feriepark koster penge derfor kan jeg sagtens se et joint venture med regionskommunen, hvor kommunen indskyder grunden hvis reelle værdi i denne forbindelse kan sættes til mindst 20 millioner.

Jeg ved ikke, hvad det vil koste at bygge sådan en feriepark men er forretningskonceptet i orden kan der sagtens findes investorer. I Billund har en investeringsgruppe købt en bar mark mellem lufthavnen og Legoland for at etablere en theme-park til over en milliard danske kroner.

Turismen vil i fremtiden blive omdrejningspunktet for det Bornholmske samfund. trafikken med fly og færger, kommunikation og transport på Bornholm og til/fra øen – kort sagt: Infrastrukturen vil blive dikteret af turismen. Det er ikke kun et spørgsmål om færger til/fra Bornholm, men også et spørgsmål om hvor de skal sejle hen (Polen bliver måske mere interessant end Sverige i fremtiden?).

Ha en god dag

Mikael Boldt