Kom bussen til Trørød, Rødovre, eller Rådhuspladsen ikke?
Så er måske forklaringen her.
Se på billedet. Det er en HT bus, men det er ikke et sted på vejen til Trørød , det er Brailei Street i Galati, Rumænien.
Ved Juletid sidste år ankom ca 10 busser fra Danmark hertil og de kører nu i fast rute, tværs gennem byen.
Galati er en by med 300.000 mennesker og ca 100.000 biler. Byen er ca 10 km Nord-Syd og 6 km Øst-Vest.
At køre fra den ene ende af byen til den anden tager ca. 25 minutter.
En billet med 2 ture koster 1.50 RON eller ca. 3 kr uanset, hvor langt du skal.
Billedet er taget i dag tirsdag den 8 april 2008, omkring kl 17, i solskin og 24 C.
Og i dag købte jeg den første is, så det går vel meget godt?