Leonard International Music Festival IV-th edition

festival plakatHele Maj måned er international musikfestival måned her i Galati, Rumænien. Et blandet program med opera, operette, og koncerter.

Indtil nu har jeg set 2 operaer: Madam Butterfly og Nabucco.

Om Madam Butterfly, 5.Maj 2007. Den rumænske sopran Laura Nicolescu fra operaen i Bukarest opera var på besøg og gav den som den naive og optimistiske japanske pige der forelsket, gifter sig med flådeofficer Mr Pinkerton og efterfølgende venter i 3 år på at hendes elskede skal komme og hente hende og deres fælles til USA. Hun bevarer humøret på trods af fattigdom og udstødelse dog kun for at erfare at hendes elskede Pinkerton har giftet sig i USA og ikke vil tage hende med. Hun overlader barnet til faren og begår selvmord. Instruktør og dirigent var italienske og deres stramme iscenesættelse og præcise styring af kor og orkester var med til at give oplevelsen styrke.

Om Nabucco, 20.Maj 2007. Her er vi tilbage til Musikteatrets yndlingskomponist Verdi. og med Nabucco er vi inde i den meget traditionelle operaforestilling med overtouere som giver smagsprøve på operaens high-lights, kæmpe kor, og stor scenografi. Denne forestilling var egentlig en reprise af sidste års premiere forestilling med moldavisk iscenesættelse og ledende roller til Bulgarske sangere.
Nabucco er nok mest kendt for fangernes kor, og her holdt denne forestilling sig bestemt hellerikke tilbage. Imponerende opsætning med mere end 50 i koret, 8 sangere i front, orkester med det hele.

De 2 forestillinger har absolut været alle pengene værd – samtlige 25 kr per billet.

Og festivallen er ikke slut endnu. Næste uge er det Carmen med sangere fra Odessa – Ukraine, og hele festivallen slutter i weekenden 2 – 3 Juni med 2 udendørskoncerter: Beethoven’s IX symfoni lørdag, og Carl Orff’s Camina Burana søndag. Musikteatrets kor og orkester, samt Andechers Chorgeminschaft – fra tyskland synger.

I sandhed en International musikfestival, som er en årlig tilbagevendende begivenhed.

Man bliver bare høj af Opera
Skal jeg bestille en billet til dig?

Skriv en Kommentar


Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *
*
*

Dette websted bruger Akismet spamfiter.
Læs mere om, hvordan dine kommentardata behandles.