Vellyd

Hvor mange penge er du villig til at bruge på en bil som, hvis den passes og plejes ordentligt, måske holder i 10 år?

Hvor mange penge bruger du på ferie om året?

Hvor mange timer bruger bruger du på at lytte til musik?

Hvor meget er du villig til at ofre på et lydanlæg med et sæt højtalere som holder din tid ud?

Dette er spørgsmålene som stilles i Bloggen: Den gode tone på ing.dk

Spørgsmålene fik mig til at tænke i første omgang på dengang Onkel Lissing havde et rigtigt Stereo-anlæg med hjem fra USA. Det var i 1964.

Dernæst kom jeg til at tænke på René som engang byggede højtalere og da min far købte det første stereo anlæg – Beomaster 3000 – blev det bestykket med et sæt af hans hjemmebyggede højtalere. Det var i 1971

Og så var der Søren, en ungdomsskole kammerat, hvis største drøm var at bygge de mest perfekte højtalere i fiberbeton for derefter at få dem kalibreret på “verdens bedste højtaler-filter fabrik” i Herlev Pearless.

I debatten til føromtalte blog var der et link til en italiensk hjemmeside, hvor det ultimative hifi anlæg er vist

På “overfladen” ser det jo imponerende ud. Men tjek lige det næste billede som viser opbygningen af subwooferen under gulvet. bashøjtaleren gengiver svingninger helt ned under 10 Hz. lydbølger som du næsten kun kan høre med maven.

Det eneste problem: det er ikke til at flytte !

man har vel lov til at drømme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.